"I Magismondos verden er magiske evner sjældne og eftertragtede. Formskiftere, tankehviskere, aromatikere, vanddrivere og ildmagere er værdsatte juveler i de kongeliges samling. Når de altså bliver fundet. Alt dette ved 17-årige Pil intet om. Hun vokser op i en skovhytte nær landsbyen Bøgene i kongeriget Ulvmarken langt væk fra hoffet. Pil har dog opdaget at hvis hun ikke passer på, bliver den lille gnist i hendes håndflade til flere når hun mindst ønsker det.
En mørk aften kommer hun op at slås med sin ærkefjende Fenri, og hun kan ikke længere holde vreden og magien inde. Rygterne om Pils ustyrlige ildkræfter breder sig til kongens slot, og hun må flygte over hals og hoved med kongens soldater i hælene. Hun ender i hovedstaden, Rimskjold, hvor slåskampe og uorden straffes med forvisning til fangelejren Golgutu i landet på den anden side af havet. Pil må lære at styre sit temperament hvis hun ikke vil havne blandt Ulvmarkens værste forbrydere..."
17-årige Pil bor i en lille hytte i skoven med sine adoptivforældre. En dag sendes hun til bageren for at aflevere brænde, og hun får besked på at gå lige hjem bagefter. Men hun ender i slåskamp med Fenri, som altid har været led mod hende. Under slåskampen sker der noget mærkelig med Pil, og hun kan mærke en gnist blive antændt i hende. Pil har magiske evner, og det er ikke velset blandt den almindelige befolkning, men kongen er altid på jagt efter folk med magisk evner. En aften kommer kongens soldater på besøg, men det lykkes Pil at flygte og til sidst ender hun i hovedstaden Rimskjold.
Fangen fra Ulvemarken startede som sådan spændende nok ud, men jeg blev desværre aldrig rigtig helt fanget, da der var flere ting som ikke fungerede for mig.
Pil var en interessant karakter - i starten - men hun blev meget hurtigt irriterende. Hun lader sin hidsighed styre alt, og man skulle tro at hun ville lære af det, når hun hele tiden kommer i problemer på grund af sit temperament, men det gør hun ikke. Det gør det ikke bedre, at hun bliver ved med at sige at hun skal lære at styre det, så hun kan styre sine ildevner, men hun gør intet ved det, og det blev jeg frustreret over. Der var ingen handling bag hendes ord, og det siger en hel del, for hun er faktisk en ret handlekraftig pige, som tror hun kan løse alle problemer med sine ildevner eller ved at slås (og det ende faktisk med at blive gentagende og en kende kedelig at læse i længden).
Hun fører sig også frem som en verdenskvinde, men hun er altså kun 17 år og har levet en rimelig beskyttet tilværelse i en skov, så det føles utroværdig, at hun fører sig frem på den måde.
Jeg manglede simpelthen at se en karakterudvikling i hende. Det behøvede ikke at være noget stort, men bare nogle små ting, som hun greb anderledes an eller havde lært af. Hun er den samme, som da romanen startede på trods af alle de ting, som sker, og det var knap så spændende at læse.
Vi bliver også præsenteret for Jaron, som selv er en magiker, men så forsvinder han fra historien undervejs, og det var bare så abrupt og ikke særlig veludført. Jeg ventede på at han ville poppe tilbage, men det skete aldrig.
Jeg brød mig heller ikke om den spirende "tiltrækning" mellem Pil og Jaron. Det var da et jammer uden lige at høre på deres tanker om hvorfor de ikke kan få hinanden (på intet tidspunkt snakker de med hinanden om deres følelser), og jeg forstår ikke hvorfor Jaron blev tiltrukket af Pil, for hun var da virkelig uvenlig mod ham det meste af tiden.
Handlingen går meget, meget stærk og der sker utrolig mange forskellige miljøskift. Først er vi i Pils hjemegn, så er vi på flugt, så er vi i hovedstaden i lære hos en smed, så er vi på flugt igen, hvor vi ender som fanger på et skib, så er vi en fangelejr og så er vi en træningslejr. Men på intet tidspunkt er der tid til at gå i dybden med noget af det der sker. Det hele er så overfladisk, at jeg aldrig nåede at blive fanget af noget som helst. Jeg kan sagtnes se potentialet, men når det ikke bliver udfoldet, så er det jo i bund og grund lige meget.
Magisystemet bliver heller ikke udfoldet, og jeg undrede mig flere gange undervejs om hvordan det hele fungerede. Måske bliver sløret løftet i den næste bog, men den regner jeg ikke med at komme til at læse.
Jeg havde også flere problemer med sproget og ordvalget, især dem der blev brugt som skældsord eller fornærmelser. Blandt andet blev ordet "svans" brugt, som en fornærmelse, og det blev ikke italesat, hvorfor man ikke kalder folk det.
Alt i alt var Fangen fra Ulvemarken ikke en bog for mig.
1/5 stjerner
Titel: Fangen fra Ulvemarken
Forfatter: Lene Dybdahl
Serie: Magismondo #1
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 15. maj 2023
ISBN: 9788758847054
Sideantal: 400
Ingen kommentarer:
Send en kommentar