Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 25. april 2024

Bride af Ali Hazelwood

"Misery Lark, the only daughter of the most powerful Vampyre councilman of the Southwest, is an outcast—again. Her days of living in anonymity among the Humans are over: she has been called upon to uphold a historic peacekeeping alliance between the Vampyres and their mortal enemies, the Weres, and she sees little choice but to surrender herself in the exchange—again...

Weres are ruthless and unpredictable, and their Alpha, Lowe Moreland, is no exception. He rules his pack with absolute authority, but not without justice. And, unlike the Vampyre Council, not without feeling. It’s clear from the way he tracks Misery’s every movement that he doesn’t trust her. If only he knew how right he was….

Because Misery has her own reasons to agree to this marriage of convenience, reasons that have nothing to do with politics or alliances, and everything to do with the only thing she's ever cared about. And she is willing to do whatever it takes to get back what’s hers, even if it means a life alone in Were territory…alone with the wolf."


Misery Lark er vampyr, men har i længere tid levet et stille liv blandt menneskene. Hun hører ikke til der, men hun hører heller ikke til blandt vampyrerne, hvor hendes egen far tidligere har brugt hende som en brik i det politiske spil mellem menneskene og vampyrerne. Nu er der igen brug for hende. Hun er blevet udvalgt til at gifte sig med varulvenes alfa, for at danne en alliance mellem racerne og undgå en ny blodig krig. Varulvene og vampyrerne hader hinanden af et ondt hjerte, så det er ikke uden farer at Misery accepterer. Men hun har sin helt egen agenda, da hendes bedste (og eneste) ven, Serena, er forsvundet, og det eneste spor Misery har er Lowe Moreland, varulvenes alfa og hendes nye ægtemand.

Bride er min første bog af Ali Hazelwood, og den bliver nok heller ikke den sidste. 
Jeg valgte netop Bride, fordi den er en romantasy,  og det er en genre, som jeg har et svagt punkt for. Plus jeg så den alle steder på SoMe, og så blev jeg nysgerrig efter hvad alt hypen drejede sig om.

Nu har jeg jo ikke læst andre af Hazelwoods bøger, men jeg fandt Bride rigtig god underholdning. Det var i hvert fald en bog, som jeg havde svært ved at lægge fra mig igen, da jeg først var begyndt.

Kærlighedshistorien er selvfølgelig front and center, og det slår da gnister mellem Misery og Lowe, når de begynder at kende hinanden bedre. Jeg havde dog håbet på en stærkere enemies to lovers vibe mellem de to. De er trods alt vampyr og varulv, og det formodes at de hader hinanden på grund af en gammel konflikt mellem de to racer. Det gik lige en smule for nemt og lidt for hurtigt, da de faldt for hinanden (men det var stadig underholdende - og det var nok det vigtigste for mig i denne bog).

Misery er en bemærkelsesværdig karakter. Hun virker lidt følelseskold, når det kommer til andre end Serena, men det er selvfølgelig en facade hun forsøger at opretholde overfor alle inklusiv hende selv. Hun begynder så småt at blomstre, da hun kommer til varulvenes territorie. Hun har også en fin tør humor, som jeg godt kunne lide. Lowe er en stor mand, som det bliver påpeget ofte (tænker det er en trend inden for romancegenren), og han er virker stoisk, altså når han ikke lige er optaget af Misery eller skal beskytte sin flok. Som sagt kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere modstand imellem dem, men det er som det er.

Universet er interessant, og jeg kan godt lide at man fik en indblik i hver af de forskellige racer. Lidt mere udfoldelse havde ikke skadet efter min mening, men det er en smagssag.
 
Bride er en fængende roman, der er svær at slippe igen, når man først er gået i gang. Det er en god bog til dem, der gerne vil have lidt mere blod og hugtænder i deres romance uden at det bliver alt for meget. 

(Som det ser ud nu er det en standalone, men der kan måske komme en 2'er med nogle bipersoner, og det håber jeg bliver tilfældet.)


4/5 stjerner

Titel: Bride
Forfatter: Ali Hazelwood
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Berkley
Udgivet: 6. februar 2024
ISBN: 9780593550403
Sideantal: 416

Ingen kommentarer:

Send en kommentar