I maj fandt 10 bøger vej hjem til mig. 4 af dem har jeg købt, mens de sidste 6 kommer fra en god kollega, som har ryddet op på sine reoler.
De to første bøger jeg vil vise frem er fra henholdsvis Illumicrate og FairyLoot, og som altid er der kælet for detaljerne. Murder Road af Simone St. James er en horrorroman, som jeg ikke tidligere har hørt om, men jeg glæder mig til at læse den.
Jeg har tidligere læst en roman af S.T. Gibson, som var god, men som ikke slog benene væk under mig. Det håber jeg Evocation gør. Den lyder i hvert fald meget spændende, og jeg elsker bøger om det okkulte.
Jeg forudbestilte Høstnat af Malene Sølvsten, som er den nyeste tilføjelse til Ravneuniverset. Jeg har set frem til dens udgivelse, så jeg satser på at få den læst i løbet af sommeren.
En anden bog, som måske(har endnu ikke læst den, så kan ikke rigtig udtale mig) er en sommerbog er Farlig midsommer af Tove Jansson. Den er den femte bog i serien om Mumitroldene, som jeg stille og rolig arbejder mig igennem.
Fra min kollega har jeg fået Best Served Cold af Joe Abercrombie, som er en grimdark fantasy serie, som jeg har store forventninger til.
Jeg er stor fan af tv-serien Supernatural, og har faktisk én af de mange bøger, som er blevet skrevet om Sam og Dean. Nu har jeg fem til, og jeg håber, at de byder på god underholdning. Bøgerne er War of the Sons af Rebecca Dessertine & David Reed, Witch's Canyon af Jeff Mariotte, Heart of the Dragon & Bone Key af Keith R.A. DeCandido samt The Unholy Cause af Joe Schreiber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar