Den Forkerte Død af Kenneth Bøgh Andersen

"Filip bliver ved skæbnesvangert uheld skyld i, at en ganske særlig dreng dør. Nemlig Søren, der oprindeligt var udset til at være Djævelens lærling. Filip må vender tilbage til Helvede for at finde Søren og hente ham tilbage til livet og hans rigtige død. Men i Helvede har meget forandret sig, og end ikke Filip kan forestille sig den sælsomme rejse, der venter, og som denne gang bringer ham hele vejen til Paradis..."

Så er vi kommet til tredje bind i sagaen om Den Store Djævlekrig. De to foregående er Djævelens lærling og Dødens Terning.
Denne her gang er det ikke Filip, der dør ved et uheld, men derimod Søren. Og det er bestemt ikke godt. For det er en forkert død. En død, der kan bringe altings undergang. Så Filip må fluks tage til Helvede, for at finde og bringe Søren tilbage til livet. Men at finde Søren bliver ikke så let som Filip havde troet, for Søren er ikke endt i Helvede, men derimod et helt andet sted, som måske er endnu farligere end selve Helvede.

Det var så godt (og ondt) at være tilbage i Helvede med alle de skønne karakterer der befolker det glovarme sted. Men meget er også forandret siden sidst. Selvom Den Forkerte Død stadig har sine morsomme øjeblikke, er den også en tand mere dyster og mørk end de to tidligere bind. Især slutningen på Den Forkerte Død har jeg altid fundet meget ond. Jeg elsker det, men hold dog op, hvor er den ond og får sat mine følelser i kog.

Men det følger faktisk i god tråd med Filips udvikling igennem de tre første bøger. Han er ikke længere den uskyldige, englegode dreng, han var i Djævelens læring. Han har været i Helvede tre gange, men også i Dødens rige og her i Den Forkerte Død, kommer han også til Paradis, og hvor han møder Gud. Og med alle de oplevelser, både de gode og de onde, kan Filip jo selvfølgelig ikke være den samme som han var en gang. Han er i gang med en forvandling, og det synes jeg at Kenneth Bøgh Andersen beskriver så godt. Han gør Filip og Filips udvikling troværdig.

Som sædvanlig har jeg ikke en finger at sætte på Kenneth Bøgh Andersens skrivestil. Den fanger mig bare så meget med dens glimt i øjet og til tider underspillet humor. Beskrivelserne af karakterne er så gode, at jeg nærmest ville ønske at de var virkelige, selvom mange når lige ville kigge sig en ekstra gang over skulderen hvis djævle og dæmoner lige pludselig blev sluppet løs på verden. Men det er bestemt underholdende at være i fanget i Kenneth Bøgh Andersens hjernespind, hvor Helvede, Paradis og alle de andre fantastiske steder er virkelige, mens man læser serien, men også et godt stykke tid bagefter.

4,5/5 stjerner

Den Forkerte Død (Den Store Djævlekrig #3) af Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2009
ISBN: 9788763810722
324 sider