"Willowdean eller Dumplin', som hendes mor kalder hende, omtaler sig selv som "den tykke pige", men hun føler sig godt tilpas i sin store størrelse, Hendes mor har været den lokale skønhedsdronning, og hvad så? Så længe hun har sin bedsteveninde, er alt godt. Men så får Willowdean arbejde på en diner, og her møder hun Bo, som fejer benene væk under hende. Will er ikke overrasket over, at hun finder Bo tiltrækkende. Men det kommer bag på hende, at Bo også er tiltrukket af hende.
Stik imod al fornuft går det ud over hendes selvfølelse, og så melder hun sig til en lokal skønhedskonkurrence for a bevise, at skønhed er mange ting, og at hun har lige så meget ret til at stå på scenen som de slanke tøjstativer"
Jeg havde et par problemer med denne bog eller rettere sagt dens hovedperson. Willowdean er ikke en rar person, derimod er hun rimelig grov mod andre, Hun går imod Patrick Thomas, når han kalder andre og hende selv øgenavne, hvilket er beundringsværdigt, men hun udnytter selv andre mennesker, har fordomme om dem og tænker og siger grimme ting om dem og til dem. Hun udnytter Mitch til egne formål uden at undskylde, hun behandler hverken ikke sin bedsteveninde eller mor ordentlig, og de tynde slanke piger kalder hun blandt andet slanke tøjstativer. Hun forventer at blive behandlet ordentligt og at man ser hendes personlighed istedet for hendes størrelse, men hun bedømmer nøjagtig alle andre mennesker på deres udseende. Det kunne jeg bare ikke holde ud at høre på. Det er så dobbeltmoralsk som noget overhovedet kan være. Så på dette punkt synes jeg ikke at Willowdean var særlig sympatisk. Men hun skal jo selvfølgelig ikke være en helgen, for det ville heller ikke være sjovt at læse, men jeg synes bare at der var flere steder hun gik over stregen.
Til gengæld var beskrivelsen af Willowdean og Ellens venskab right on spot for mig. Og det virkede ægte. Det var for beskrivelserne af deres venskab op- og nedture at jeg læste bogen. De er simpelthen så skønne sammen.
Dumplin' tager et meget vigtig emne op, nemlig skønhedsidealer. Den forsøger at nedbryde dem, men jeg synes ikke helt at det lykkes. Willowdean bliver ved med at sige, at hun er glad for hendes krop og størrelse. Desværre kommer hun igennem sine handlinger og tanker til at modsige sig selv flere gange i løbet af bogen. Og så mister pointen desværre lidt af sin styrke og gennemslagskraft.
Dumplin' er bestemt ikke en dårlig bog. Den er ganske underholdende på en regnfuld dag, og den underholdte skam også mig. Jeg savnede bare en mere sympatisk hovedperson, og at dens budskab om at bryde vore dages skønhedsidealer stod mere tydeligt frem.
3/5 stjerner
Dumplin' (Dumplin' #1) af Julie Murphy / Originaltitel: Dumplin'
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2015
ISBN: 9788763845267
364 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar