Jeg troede virkelig ikke, at jeg havde købt særligt mange bøger her på det sidste, men det havde jeg så...
Det er blevet til 18 bøger (minus de bøger, der er kommet sidenhen, men de bliver vist i et andet indlæg).
Det hele startede med da jeg ville undersøge om Tales of the Macabre, en illustreret udgave af nogle af Edgar Allen Poes berømte værker. Jeg har set den flere steder hos andre bloggere, og jeg har altid været fascineret af Poes forfatterskab og det makabre. Men desværre har den længe været udsolgt på de hjemmesider jeg har tjekket, indtil den ikke længere var det. Og en bog blev hurtigt til flere...
En anden illustreret udgave der røg i min kurv var Harry Potter and the Chamber of Secrets. Jeg har endnu ikke rigtig kigget i den for jeg vil gerne blive overrasket af illustrationer samtidig med at jeg læse bogen. Og det giver da en god grund til at genlæse bogen.
Jeg har også købt den sidste bog i Stephen Kings krimiserie om Bill Hodges - End of Watch. Jeg læser ikke særlig mange krimier, men det er jo Stephen King, så jeg gør et forsøg.
Jeg har også købt endnu en Barnes & Noble Leatherbound Classic Collection. A Treasury of Irish Fairy and Folk Tales som indeholder irsk folklore. Jeg har længe været fascineret af forskellige landes folklore og så skal jeg da helt klart læse nogle historier fra den irske.
Jeg elsker genfortællinger af eventyr så da Saxo blev ved med at anbefale mig Once Upon a Dream og A Whole New World omhandlende henholdsvis Tornerose og Aladdin kunne jeg ikke sige nej. Derudover faldt jeg også over Poor Unfortunate Soul, en fortælling om Ursula fra Den lille havfrue.
Tinder så bare så dejlig uhyggelig ud og også lidt eventyragtig (det går tit hånd i hånd), og så er den også fin og creepy illustreret.
Så kom den endelig. Crimson Death - det femogtyvende eventyr med Anita Blake - og så er den endda signeret! Helt fantastisk. Jeg er i gang med at genlæse serien, så der kommer nok til at gå lidt tid før jeg får taget hul på den, men jeg glæder mig.
Charlaine Harris' bøger er altid herlige at læse, så jeg glæder mig til at kaste mig over hendes nye serie Midnight, Texas. Night Shift er den tredje bog i serien, og den kalder på at blive læst en stille søndag.
Som du ser mig er tredje bog i Losing It serien, og jeg forventer mig en fængende kærlighedshistorie.
To blå efterfølgere til spændende nye serier. Gemina som lyder virkelig spændende og A Torch Against the Night som jeg ikke vente med at læse, for bog 1 tog mig bare med storm. Og de er begge holdt i meget pæne blå farver.
Igen et par efterfølgere til to serier. Empire of Storms og Crooked Kingdom. Jeg har ikke så meget at sige om dem, andet end jeg glæder mig til dem og at jeg især synes at Crooked Kingdom har en sindssyg flot forside.
Lige siden har jeg hørte Trudi Canavan på Fantasyfestivalen har jeg haft lyst til at læse flere af hendes bøger, og valget fandt på The Magician's Apprentice, som er en enkelstående fantasyroman og en form for forhistorie til den serie jeg allerede har læst.
Jeg planlægger at læse Fangirl i den nærmeste fremtid, og så vil jeg gerne have Carry On parat.
Det var den stak bøger, men der er ikke længe til de næste for lige om lidt er det tid til Bogforum, og mon ikke der smutter en bog eller to med hjem i tasken :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar