[Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]
○ Dødt kød - dag 1 ○
Dødt kød - dag 2 er andet bind i Nick Clausens zombieserie. Der skete rigtig meget på dag 1, hvor de døde begyndte at vandre rundt, og der sker mindst lige så meget, hvis ikke mere, her på dag 2.
Vi møder teenageren Selina, hvis lillesøster Louisa holder fødselsdag. Den er Selina ikke helt med på, da hun bare gerne vil pleje sine tømmermænd. Men da to politimænd banker på døren og spørger til en forsvundet pige. Pigen kommer vaklende ind i Selinas have og overfalder en af Louisas venner. Og så begynder tingene for alvor at løbe løbsk.
Dan som var med da det hele startede på dag 1 er selvfølgelig også med. Selina og Dan mødes undervejs og forsøger at stoppe zombiesmitten med at sprede sig. Men det er ikke let, når folk ikke rigtig tror på en.
Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen - Nick Clausen er virkelig god til at skrue spændende historier sammen. Dødt kød - dag 2 er utrolig velskrevet og medrivende. Det er en virkelig god 2'er og der et rigtig godt flow og intensitet i historien, der gør at man sidder på kanten af sofaen. Da det er en zombiefortælling, er der selvfølgelig masser af blod, splatter og gys, og det er bestemt ikke for sarte sjæle. Nick Clausen er virkelig god til at skrive gys/horror og det skinner tydelig igennem siderne. Jeg vil anbefale denne serie til alle der vilde med zombier og uhyggelige historier.
Dødt kød er en rigtig god zombieserie til børn, men voksne kan sagtnes læse med. Jeg har i hvert fald nydt det, og jeg glæder mig utrolig meget til den næste bog i serien, som heldigvis udkommer lige om lidt.
4/5 stjerner
Titel: Dødt kød - dag 2
Forfatter: Nick Clausen
Serie: Dødt kød #2
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2019
ISBN: 9788793456501
Sideantal: 112
Ingen kommentarer:
Send en kommentar