Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 5. september 2019

N.E.W.T.s Magical Readathon 2019 opsummering


[Virtropolis er et anmeldereksemplar fra Valeta]

Jeg havde planer om at lave en ugentlig opdatering på N.E.W.T.s ligesom jeg gjorde under O.W.L.s tilbage i april, men jeg havde simpelthen ikke lige overskuddet til det: Jeg havde ferie de første 2½ uger og fik hverken læst så meget i den periode som jeg kunne have ønsket, og havde heller ikke lyst til at skrive opdateringer hver dag. Så i stedet for bliver det en samlet opdatering. Og selvom jeg læste lidt langsomt i starten af måneden fik jeg taget revanche sidst på måneden. Jeg fik læst størstedelen af min tbr (på nær Fangirl og Spellslinger, som jeg regner med at læse på et andet tidspunkt). Derudover fik jeg læst en hel del flere bøger, som jeg fik til at passe til læseudfordringerne, hvilket var skønt.

Jeg bestod N.E.W.T.s i følgende fag:


ANCIENT RUNES
A: Ehwax (partnership) - read recommended by a friend
- Leoniderne af Nanna Foss. Dette var en genlæsning samt en del af #SpektrumReadalong. Jeg nød virkelig at være tilbage i dette univers. Jeg elsker at Nanna Foss har taget sig tid til at lade karakterne vokse og udfolde sig. Det var også rigtig sjovt at opdage hints og tænke i tidslinjer.

ARITHMANCY
A: Book that ends on an even page number
- Små hænder af Andrés Barba. Jeg havde forventninger om at denne ville være uhyggelig, men det var den desværre bare ikke. Den krøb aldrig ind under huden på mig, selvom om den havde et spændende potentiale.
E: Read a standalone
Det vi har mistet af Sarah Engell & Rasmus Bregnhøi. Dette er en såkaldt billednovelle, med en meget sørgmodig og trist historie. Den var hurtigt læst, men bestemt ikke hurtigt glemt.

CARE OF MAGICAL CREATURES
A: Follow the spiders! Why couldn't it be follow the butterflies! Book title that starts with a letter A, for Aragog!
- Afsløring af Teri Terry. Det var rent endelig at få læst videre i denne serie. Den var underholdende og spændende, men ikke helt så god som den første bog i serien.
E: Book under 300 pages
- Den faldne engel af Kenneth Bøgh Andersen. Endnu en genlæsning, og jeg må sige at jeg simpelthen bare elsker denne serie.
O: Grab onto Fawke's tail! Read a book with a bird on the cover
- Godsgrave af Jay Kristoff. Den bedste bog, jeg læste under readathonet. Hold kæft, hvor er den fed.

CHARMS
A: Read a book that you think has a gorgeous cover
- Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten. Virkelig spændende forsættelse, og jeg er vild med at universet bliver udvidet både hvad angår worldbuilding, plot og karakterer.
E: Read a comic/graphic novel/manga (or book under 150 pages)
- American Vampire vol 1 af Scott Snyder. Endnu en genlæsning og en rigtig fed og blodig vampyrfortælling.
O: Spongify (softening charm) - read a paperback book.
-  Rest In Peace af Robert Kirkman & Charlie Adlard. Ikke det bedste bind i The Walking Dead, men til gengæld det sidste, og jeg er glad for endelig at have fået slutningen på denne lange zombiesaga.


HERBOLOGY
A: Mandrake! Quick, put your headphones on! Listen to an audiobook (if not - green cover)
- Harry Potter and the Deathly Hallows af J.K. Rowling (lydbog). Jeg elsker Stephen Fry og han gør et rigtig godt job med Harry Potter og co.
E: Read a book between 350-390 pages
- The Cruel Prince af Holly Black. Sidste halvdel var virkelig spændende, mens starten var lidt sløv.

HISTORY OF MAGIC
A: Read a fantasy
Thors Hammer af Rick Riordan. Endnu en genlæsning. Den er virkelig sjov og jeg er vild med de universer og karakterer som Rick Riordan har skabt.

MUGGLE STUDIES
A: Cover that includes an actual photo element
- Virtropolis af Freddy E. Silva (anmeldereksemplar fra Valeta). Genlæsning. En pageturner der er nervepirrende og underholdende og som blander dystopi, science fiction og spænding.
E: Book set in our real world
Krucifix-morderen af Chris Carter. Genlæsning. En spændende krimi/thriller der handler om Robert Hunter, der opklarer og fanger seriemorder.

POTIONS
A: Pollyjuice potion: read your friend's favourite book.
Tåge over Kuldskær af Henrik Einspor. Dette er en virkelig god bog for børn der godt kan lide krimi/uhygge, og som samtidig er sjov.
E: House ingredient: book with a cover in your Hogwarts house colour.
- Børgers Burgers af Henrik Einspor. Jeg håber at der kommer flere bøger om Rosa & Viola, for de er virkelig underholdende.

TRANSFIGURATION
A: Read a book with LGBTQA+ representation
- Glasmuren Linette Harpsøe. Genlæsning. Spændende dystopisk serie, hvor kæmpesnegle spreder rædsel.
E: Read a book that's not first in the series
Lærerens Darling af Henrik Einspor. Bog 2 i serien om Rosa & Viola, der handler om en besat dukke. Underholdende og lidt uhyggelig.

Samlet set fik jeg 9 Acceptables, 7 Exceeded Expectations og 2 Outstandings spredt ud på 18 bøger og 5.596 sider. Jeg kan nu kalde mig selv Magizoologist (+ det løse).

Det var sjovt at være med, men jeg lagde også noget pres på mig selv om at læse bøgerne hurtigt færdigt så jeg kunne komme videre med den næste. Det vil jeg gerne forsøge at vende mig af med til det næste readathon, for det er noget jeg gør hver gang. Jeg vil også gerne være lidt mere aktiv på de sociale medier til næste gang og blive bedre til at dele min læsestatus, for det var godt nok en sørgelig omgang. Ellers synes jeg det var et fint readathon, og jeg satser på at deltage igen til næste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar