I weekenden d. 14-15 september slår Esbjerg Bibliotek dørene op for dette års Fantasyfestival og jeg skal for første gang være med begge dage. Det glæder jeg mig helt vildt meget til at prøve, for jeg synes at det kan blive lidt hektisk kun at være afsted én dag, når der er så meget at opleve.
For snart længe siden bestilte jeg billet til foredragene med Peter V. Brett og Julie Kagawa, så de ligger selvfølgelig fast. Jeg har været inde og studere programmet, og har lavet en liste over foredrag m.m. som jeg godt kunne tænke mig at opleve. Men jeg har også sagt til mig selv, at jeg ikke vil styrte rundt for at nå det hele, så derfor vil jeg forsøge at tage den med ro og nyde stemningen. Der er nogle steder i mit program, hvor der er dobbeltbooking, men så tager jeg det, jeg synes lyder mest interessant. Jeg skal selvfølgelig også rundt og se de mange stande og Markedspladsen udenfor.
LØRDAG
10.30-10.45: Åbningstale - Riddersalen
11.30-12.00: Malene Sølvsten - Gildesalen, Den Dansende Dværg
12.00-12.30: gøgleroptræden Vagabondus - Markedspladsen
12:45-13:45: Virkelighedens Game of Thrones II - Merlins Bibliotek
13:00-13.30: På virkelighedsflugt The Boy Who Lived - Våbenkammeret
14:00-14:30: Bookrelease Sidsel Sander Mittet - Forlaget Facets stand
15.00-16.00: Peter V. Brett - Alkymistens Tårnværelse
16.00-18:00: Signering: Julie Kagawa og Peter V. Brett - Alkymistens Tårnværelse
16:15-16:45: Signering: Sidsel Sander Mittet - Dommedagsbjerget
SØNDAG
09.00-10.15: Bloggerevent med Mikkel Wendelboe og Julie M. Day
10.30-11.30: Bogrelease Line Wenzel, Julie Midtgaard, Henriette Hesselholdt - Tellerups stand
11.30-12.00: Bogrelease Bettina Liane & Nathalie Liane - Turbines stand
12.30-13.30: Julie Kagawa - Alkymistens Tårnværelse
14.30-15.00: Når prinsessen redder sig selv - Gildesalen, Den Dansende Dværg
15.00-15.30: Folkeviser - det første fantasy - Våbenkammeret
13.30-15.30: Signering: Julie Kagawa og Peter V. Brett - Alkymistens Tårnværelse
Jeg har fået styr på de fleste store praktiske ting, såsom transport og overnatning, så nu skal jeg lige finde ud af hvilke bøger jeg skal have med til signering, og hvilke bøger jeg kunne tænke mig at købe dernede. Der skulle jo helst være plads til det hele i kufferten :)
Skal du til Fantasyfestivalen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar