Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 15. september 2019

Illumicrate #5 - Armed and Dangerous August 2019


Temaet for august var Armed and Dangerous, som jeg synes som udgangspunkt lyder virkelig interessant. Det var bare ikke alle tingene som ramte plet hos mig og derfor blev jeg en kende skuffet over denne boks.


Den første ting i boksen, som også er min favorit ting (udover bogen), er dette fede krus der har karakterne Kell og Lila fra A Darker Shade of Magic af V.E. Schwab. Jeg er vild med farverne og designet, så det skal jeg helt sikkert bruge nu, hvor vi nærmer os efteråret.
Kruset er designet af @rosiethorns88.


Dernæst fiskede jeg denne lille flaske med sæbe op. Den dufter dejligt af æble og har en fin rejsestørrelse, som er nem at tage med.
Sæben er lavet af @hellolovelyskincare.


Jeg har tidligere modtaget metalsugerør i en FairyLoot boks, men har aldrig modtaget et sæt bestik før. Jeg havde nok forventet at det havde et eller andet design, som passede til temaet. men det er faktisk ret enkelt i sit udtryk (og måske en lille smule kedeligt). Det ryger i skuffen til mit andet bestik.
Sættet er designet af @heyatlascreative.


Jeg kan rigtig godt lide designet på denne oplukker. Jeg synes at ideen er ret fed, men desværre drikker jeg sjældent sodavand fra flaske, så jeg får nok ikke det store behov for den, hvilket er en skam.
Den er designet af @dustandpages.


I boksen var der også denne meget lille og meget gule taske. Jeg synes måske, at den henvender sig mere til børn end til voksne. Jeg har i hvert fald ikke noget af bruge den til, da jeg synes den designmæssigt er kedelig og så har den heller ikke en størrelse jeg kan bruge til noget.
Tasken er designet af @chattynora.


Månedens magnetmønt var med Lila Bard, og jeg synes at den var ganske fin. Den har i hvert fald allerede fået plads på min tbr vogn sammen med de andre.


Månedens bog var Gideon the Ninth (The Ninth House #1) af Tamsyn Muir. Det var ikke en bog, jeg havde hørt om før, men beskrivelsen af den på Goodreads lyder virkelig fed, så den skal jeg snart have læst.

Denne boks var ikke den bedste jeg har modtaget. Jeg var vild med kruset, bogen, magnetmønten. Men jeg synes hverken tasken eller bestikket ramte temaet særlig godt, og jeg kan slet ikke bruge tasken til noget, andet end at give den væk. Jeg bliver nok ved med at abonnere på Illumicrate lidt endnu, men jeg overvejer at tage en pause, hvis jeg ikke bliver mere glad for boksenes indhold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar