Temaet for august FairyLoot boks var Things Are Not What They Seem, og det var et tema, der kunne gå i mange retninger. Overordnet set synes jeg at det var en gennemført boks med mange fede ting.
Det første jeg fandt i boksen var disse tre farvestrålende hår scrunchies som har små symboler på. Jeg har ikke ejet scrunchies siden jeg var barn, men da de er blevet utrolig populære igen, må det være på tide at jeg begynder at bruge dem igen.
De er inspireret af serien Graceling Realm af Kristin Cashore og designet af @taratjah.
Endnu en gang var der et duftlys med. Dette var holdt i en meget pæn lavendel farve og duftede af chokolade og kaffe, hvilket jeg godt kunne lide, da kaffeduften ikke var alt for gennemtrængende. Lyset var inspireret af karakteren Thomas Cresswell fra serien Stalking Jack the Ripper af Kerri Maniscalco. Lyset er designet af @flickthewick og labelen er designet af @taratjah.
Boksen indeholdte også dette maget smukke rosa metalbogmærke med symboler og en sølvkvast. Det har et citat af Brandon Sanderson: "Let them see my weakness and let them see me overcome it", der stammer fra Mistborn serien. Bogmærket er designet af @in.the.reads.
Den næste ting var dette håndspejl, der selvfølgelig er inspireret af The Lord of the Rings af J.R.R. Tolkien. Jeg synes at det er virkelig pænt og man kan jo altid bruge et håndspejl.
Det er designet af FairyLoot.
Hvor heldig kan man være at få to sæt bestik i hver i sin boks i den samme måned? Ligesom august Illumicrates boks havde FairyLoot også en æske bestik med. Jeg vil dog sige at jeg foretrækker dette sæt, da det er metalregnbuefarvet og så passer det til de metalregnbuefarvet sugerør, jeg modtog i en tidligere boks. Den lyserøde æske indeholdte en ske, en gaffel og spisepinde (spisepindene får jeg ikke brugt). Skeen og gafflen havde hver et citat fra The Lunar Chronicles serien af Marissa Meyer: "Mirrors have an uncanny way of telling the truth" og "Even in the future the story begins with a once upon a time".
Bestikket er designet FairyLoot, mens logoet på den lyserøde boks er designet af @taratjah.
Boksen indeholdte også et pudebetræk med karakterne fra An Ember in the Ashes på den ene side og et citat på den anden side. Farverne er måske lidt mørke i det, især siden med karakterne, men ellers kan jeg rigtig godt lide det. Karakterne er illustreret af @_saintdri og citatet er designet af @kdpletters.
Denne pung/penalhus er inspireret af månedens bog, men der står desværre ikke på spoilerkortet, hvem der har designet det. Jeg synes det er rigtig fint, selvom lynlåsen på min er lidt træls.
Månedens tarotkort forestiller Harry Potter og Hermione Granger. De er begge to rigtig flotte, men jeg er ekstra vild med den af Hermione.
Tarotkortene er designet af @loweana.art.
Så er boksens bund nået og månedens bog er The Merciful Crow af Margaret Owen. Jeg havde ikke hørt om bogen før, men den lyder spændende og jeg er ret vild med coveret. Som altid var der et brev med fra forfatteren, samt månedens FairyScoop og månedens bogmærke.
Jeg var vild med alle tingene i boksen, og håber på at bogen byder på et interessant fantasyunivers. Næste månedens tema er Witches Be Crazy, og det glæder jeg mig utrolig meget til, da jeg elsker at læse om hekse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar