"It's been decades since anyone set foot on the moon. Now three ordinary teenagers, the winners of NASA's unprecedented, worldwide lottery, are about to become the first young people in space--and change their lives forever. Mia, from Norway, hopes this will be her punk band's ticket to fame and fortune. Midori believes it's her way out of her restrained life in Japan. Antoine, from France, just wants to get as far away from his ex-girlfriend as possible.
It's the opportunity of a lifetime, but little do the teenagers know that something sinister is waiting for them on the desolate surface of the moon. And in the black vacuum of space... no one is coming to save them."
I denne bog følger vi tre teenagere, der via en konkurrence er blevet udtrukket til at komme på en ekspedition til månen, hvor de skal være 172 timer. De rejser selvfølgelig ikke alene, men sammen med trænende astronauter fra NASA. Ekspeditionen lander på månen, men ikke så snart som de har fået månestøv under støvlerne kommer ulykkerne væltende. Og yderst uhyggelige ting begynder at ske. Og NASA har en skjult agenda som størstedelen af ekspeditionen og resten af verden ikke kender til.
Den er virkelig fed. Jeg blev suget ind i historien, og kunne ikke slippe den igen. Jeg læste nærmest febrilsk de sidste kapitler før jeg skulle på arbejde - heldigvis skulle jeg møde sent :)
Men hvad kan jeg så godt lide ved denne bog?
Jo, stemningen og atmosfæren i denne bog var så godt beskrevet og gennemført. Jeg levede mig rigtig ind i den golde, øde og grå verden som månen jo er. Og den klaustrofobiske følelse krøb virkelig ind under huden på mig. De lange trange gange på månestationen, visheden om at man ikke kan bevæge sig rundt udenfor på månens overflade uden ilt, følelsen af at man bliver overvåget af noget. Det er simpelthen så godt beskrevet. Og giver én gåsehud ud på de små timer, hvor natten er mørkets og månen stor og kold.
At sende tre teenagere ud i rummet er måske en smule mærkeligt, hvis man skal se på det med realistiske øjne, men nu er dette jo science fiction, så i dette præmis fungere det ganske udmærket. Tempoet er i starten en smule langsomt, men det giver plads til at de tre teenagere kan bliver introduceret, og man får både små informationsbidder og der forekommer også nogle hændelser, der er med til at fastholde spændingen. Men når de så først kommer til månen stiger tempoet, og det klæder historien rigtig godt. Der er stadig tid til at først nyde og siden frygte månen.
Slutningen skal bestemt ikke nævnes her, andet end at den på en måde overraskede mig og så gjorde den det alligevel ikke. Jeg kan ikke forklare det bedre uden at spolie den. Men god det var bogen i hvert fald.
Blandingen af science fiction. horror og et lille islæt af mystie gør 172 Hours on the Moon til en herlig, spændende, stemningsfuld og skræmmende læsning. Den kan bestemt anbefales.
Bonusinfo: Romanen er lige blevet oversat til dansk af Klim og har titlen Darlah - 172 timer på månen. Den har også en rigtig fed forside. Jeg overvejer at genlæse den på dansk på et tidspunkt. Det fortjener den!
5/5 stjerner
172 Hours on the Moon af Johan Harstad / Originaltitel: Darlah - 172 timer på månen
Originalsprog: norsk / læst på engelsk
Forlag: Little, Brown Books
Udgivet: 2012 (denne udgave) / oprindeligt udgivet 2008
ISBN13: 9780316182881
355 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar