Den 6-årige søde Gertrude dagdrømmer om at komme til et rart eventyrland a la Alice i Eventyrland, men man skal, som altid i fiktionens verden, passe på hvad man ønsker sig for det går højst sandsynligt i opfyldelse - men aldrig som man havde forventet det.
Gertrude kommer ikke til Eventyrland med derimod Fairyland, hvor hun bliver budt velkommen af alle de rare beboer. For at komme tilbage til sin egen verden skal Gertrude finde en magisk nøgle, og det er jo lige ud af The Yellow Brick Road. Eller ikke! For 27 år senere er Gertrude stadig 6 år, stadig i Fairyland, men hun er ikke længere den søde uskyldige pige og Fairylands beboer er pænt trætte af hende. For at citere Thaddeus J. Star, RIP:
"It was a nightmare. Nothing but the green of her hair... and the blood of my people."
Jeg faldt over denne lille perle af en graphic novel på Saxo. Den blev simpelthen ved med at dukke op, hver gang jeg var derinde, og til sidst var jeg jo nødt til at tage en nærmere kig på den. Jeg kunne ikke sige nej, mine hænder var bundne!
Og forsiden var bare så dragende med dens prangende farver og ikke mindst det yderst blodige og groteske i den. Jeg elskede den!
Gertrude er en sindssyg absurd kvinde, der er fanget i en lille piges krop. Og så er hun morderisk, vred og bander utrolig meget (men da det er jo Fairyland er der ingen fuck ord eller lignende. Derimod bliver variationer af FLUFF brugt i en ekstrem grad). Gertrude er simpelthen bare grotesk vidunderlig.
Når man er i Fairyland på en dødvigtig mission er det vitalt at have en hjælper i form af et venligt magisk væsen. Desværre for Gertrude for hun fluen Larrigon 'Larry' Wentsworth III eller man kan måske bedre sige at det var synd for Larry. De udgør dog et forrygende makkerpar, og Larry er så sarkastisk og træt af missionen og til tider Gertrude at man ikke kan gøre andet end at holde med ham i hans prøvelser.
Og forsiden var bare så dragende med dens prangende farver og ikke mindst det yderst blodige og groteske i den. Jeg elskede den!
Gertrude er en sindssyg absurd kvinde, der er fanget i en lille piges krop. Og så er hun morderisk, vred og bander utrolig meget (men da det er jo Fairyland er der ingen fuck ord eller lignende. Derimod bliver variationer af FLUFF brugt i en ekstrem grad). Gertrude er simpelthen bare grotesk vidunderlig.
Når man er i Fairyland på en dødvigtig mission er det vitalt at have en hjælper i form af et venligt magisk væsen. Desværre for Gertrude for hun fluen Larrigon 'Larry' Wentsworth III eller man kan måske bedre sige at det var synd for Larry. De udgør dog et forrygende makkerpar, og Larry er så sarkastisk og træt af missionen og til tider Gertrude at man ikke kan gøre andet end at holde med ham i hans prøvelser.
Jeg var ved at flække af grin flere gange under min læsning af I Hate Fairyland Volume One - Madly Ever After. Historien er virkelig forrygende og havde flere overraskelser undervejs. Det er en fortælling i stærke farver, og det hele ser hyggeligt ud på afstand, men når man kommer tættere på er det en blodig omgang, men sindssyg underholdende. I Hate Fairyland er uegnet for børn og svage sjæle, men jeg vil anbefale dem til alle der elsker et skørt og farvestrålende eventyr. Den er virkelig fantastisk. Og så har Neil Gaiman også anbefalet den ;)
Så hvis du endnu ikke har kastet dig over galskaben i I Hate Fairyland, så tøv ikke længere, men spring direkte ud i det.
Jeg glæder mig så meget til at volume 2 udkommer, så jeg kan blive opslugt af "kaninhullet" igen.
Åh, jeg så denne her i London, men købte den ikke. Du har lige overbevist mig om at ændre på det. :D
SvarSletDet er jeg glad for at høre :) Du bliver nødt til at læse den! Den er simpelhen fantastisk ;)
SletEnig! Fantastisk syg humor :D Tak for lån af dit eksemplar, har fået købt mit eget og glæder mig også meget til næste nummer :)
SvarSletJa det var noget af en cliffhanger den endte med, så venter i spænding :)
SletPS. Vi har fået den på biblioteket, og den er allerede udlånt. Så vi må huske at formidle den til alt og alle ;)