"When Alexis' little sister, Kasey, becomes obsessed with an antique doll, Alexis thinks nothing of it. Kasey is a weird kid. Period. Alexis is considered weird, too, by the kids in her high school, by her parents, even by her own goth friends. Things get weirder, though, when the old house they live in starts changing. Doors open and close by themselves, water boils on the unlit stove, and an unplugged air conditioner turns the house cold enough for the girls to see their breath. Kasey is changing too. Her blue eyes go green, and she uses old-fashioned language, then forgets chunks of time.
Most disturbing of all is the dangerous new chip on Kasey's shoulder. The formerly gentle, doll-loving child is gone, and the new Kasey is angry. Alexis is the only one who can stop her sister -- but what if that green-eyed girl isn't even Kasey anymore?"
Alexis er den lidt typiske vrangvillig teenager. Hun passer ikke rigtig ind nogle steder, og hun har tidligere været i problemer, da også har medført at hun ingen tætte venner har mere. Et godt udgangspunkt for den isolerede teenager, der kommer ud for mærkelige hændelser, men som ingen andre vil tro er sket. For hun kommer ud for mærkelige ting, der alle synes at centrere sig omkring Alexis' lillesøster Kasey.
Det her var bare lige en bog for mig! Den har lillesøsteren der har fundet en (klam) dukke og som efterfølgende begynder at opføre sig yderst mærkeligt og helt ud af karakter. Den har den isoleret teenager, storesøsteren, der gerne vil vende ryggen til verden og lade den sejle i dens egen sø, men som alligevel ikke er i stand til det når det kommer til stykket.
Alexis bliver troværdig i mine øjne, idet hun først er skeptisk og forsøger at finde naturlige forklaringer for søsterens opførelse, men som i takt med at det hele bliver mere og mere underligt bliver nødsaget til at lede efter andre overnaturlige forklaringer. Det synes jeg er en meget naturlig udvikling, i stedet for at hun bare tror på det hele med det samme uden at stille spørgsmål.
Lillesøsteren Kasey er angivelig 13 år, men i staten troede jeg faktisk at hun var meget yngre, omkring 6 år eller deromkring, på grund af hendes opførelse. Hun opførte sig meget barnligt til tider, men det hænger også godt i tråd med det overnaturlige der sker omkring hende. Og til tider var hun decideret creepy. (Jeg var i hvert fald glad for, at jeg ikke har nogle yngre søstre, der godt kan lide gamle dukker, da jeg læste den).
Alexis og Kaseys forældre var meget fraværende. De lagde ikke mærke til noget som helst. Det er ved at være et typisk træk i young adult romaner at forældrene er fraværende (og jeg ved ikke om det er et træk, jeg er særlig glad for).
Der kommer (selvfølgelig) også en dreng på banen. Men lige da jeg havde frygtet en kærlighedshistorie mellem Alexis (pigen) og Carter (drengen), der ville tage fokus fra det uhyggelige og skræmmende i historien, blev den ikke rigtig til noget. Og det var jeg rigtig glad for. Jeg synes faktisk at Carter havde for lidt spilletid. Der er rum for at der kan spire en kærlighedshistorie i de næste par bind, men så længe den er troværdig, har jeg ikke længere noget imod den.
Bad Girls Don't Die er utrolig velskrevet. Jeg blev suget ind af sproget og det gode flow i historien. Den var tilpas nervepirrende til at jeg hele tiden bare skulle have et kapitel mere. Opbygningen er langsomt på den gode måde, der er med til at øge ens spænding.
Bad Girls Don't Die er første bog i en trilogi, som, hvis de andre bøger holder samme stil, bliver en af mine ynglings trilogier. Og så er den faktisk virkelig uhyggelig og atmosfærefyldt. Og jeg kan virkelig ikke lide klamme, gamle dukker!
4/5 stjerner
Bad Girls Don't Die (Bad Girls Don't Die #1) af Katie Alender
Forlag: Disney-Hyperion
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2009
ISBN: 9781423108771
346 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar