Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 25. april 2019

Krimimessen 2019


For fjerde gang besøgte jeg lørdag d. 6. april Krimimessen i Horsens. Denne gang var jeg dernede med mit arbejde, hvor en kollega og jeg havde taget en bus med en flok krimielskerende lånere med.
Vi var dernede lidt før kl. 10 og jeg startede med at gå rundt i messeområdet i Magasinet. Inden for den første halve time fik jeg købt 5 af de 6 bøger, som jeg endte med at få med hjem (samt en bog til min mor).

Hjemmefra havde jeg lagt en plan over hvilke foredrag, som jeg godt kunne tænke mig at se, og jeg endte da også med at få set en del af dem samt andre som jeg ikke havde planlagt. Jeg fik også set et par stykker som foregik på norsk eller svensk, hvilket jeg normalt ikke gør, da jeg nogle gange synes det kan være svært at få det hele med. Men det skete faktisk kun ved et af foredragene, nemlig det med Camilla Läckberg, hvor jeg ikke forstod særlig meget af det hun sagde.
Af forfattere fik jeg set og hørt Gunnar Staalesen, Stina Jackson, Teddy Vork, Anne-Marie Vedsø Olesen, Stephan Garmark og Amdi Silvestri.
Derudover fik jeg hørt professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg fortælle om den kriminelle hjerne (og sådan en eksisterer) samt paneldebatten "Danske gys gennem tiden", hvor Amdi Silvestri, Dennis Jürgensen og Jette Holst talte med Jacob Holm Krogsøe.

Alt i alt var det en virkelig hyggelig dag med gode og spændende foredrag og et fantastisk godt vejr.


_________________________________________


Jeg fik som sagt slæbt en lille stak bøger med hjem.

Novelleantologien Det Grufulde Bibliotek, som indeholder danske gys før og nu.
Novellesamlingerne Cthulhu kalder og Ved vanviddets bjerge begge af H. P. Lovecraft og som henholdsvis dækker årene 1926-28 og 1929-1937.
Bird Box af Josh Malerman, som netop er udkommet på dansk og som jeg læste sidste år på engelsk.
Novellesamlingen Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn, som jeg læste og anmeldte sidste år lige her.
Den psykologiske horror roman Slør af A. Silvestri, som jeg har læst og anmeldt her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar