Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 14. april 2019

Nye bøger #46 - tilføjelser i marts


[Indeholder anmeldereksemplarer]

I marts var jeg ude at købe nye reoler, og det var vist meget godt med den stak bøger, som jeg fik ind af døren i løbet af måneden. Hele 24 nye bogskatte blev det til.
Jeg købte en hel del og modtog også en god håndfuld anmeldereksemplarer, så tusind tak til forfatter og forlag.


Eva Egeskjold var så venlig at sende mig alle fire bøger i hendes fantasyserie Næslandet. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med dem. Serien består af Legenden om Querqus Skjoldet, Vinterkrigens ofre, Snedkerens hemmelighed samt Asaphs Rige.


Hr. Ferdinand sendte mig tre spændende bøger i løbet af måneden. Dolly Aldertons Alt hvad jeg ved om kærlighed, som jeg har hørt meget godt om. 
Se på os nu af Geir Gulliksen, som jeg skal høre når han kommer til Aarhus sidst på måneden.
Den kinesiske forlovelse af Kevin Kwan er anden del i trilogien Crazy Rich Asian, som også har fået stor ros.


Forlaget Facet har sendt mig anden del af Nick Clausens zombieserie Dødt kød - dag 2, som jeg læste i sidste weekend under forårets Read-A-Thon. Den var virkelig god og nu venter jeg spændt på næste bind, da jeg ikke kan få nok af de menneskeædende zombier.


Nu vi snakker udøde har Forlaget Alvilda sendt mig Johan Egerkrans' De udøde, som er en gennemgang af forskellige former for udøde fra rundt om i verden. Jeg har smugkigget i bogen og tegningerne er simpelthen så flotte og uhyggelige, så den er jeg også meget spændt på at læse.


Jeg bestilte en stak bøger i februar, som jeg dog først modtog i midt i marts på grund af forskellige forsinkelser. Heri var My Lady Jane af Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows, som er, så vidt jeg ved, en humoristisk genfortælling af Charlotte Brontës Jane Eyre. Det finder jeg ud af, når jeg for den læst.
Jeg havde også bestilt The Shadow Glass som er tredje og sidste bind i en fantasyserie af Rin Chupeco.


Med i pakken var der også The Binding af Bridget Collins, som jeg har set flere steder på Instagram. Den skulle være en blanding af fantasy og historisk fiktion, så det glæder jeg mig til at afprøve.
En anden bog, som jeg også opdagede via Instagram er Kelly Barnhills Dreadful Young Ladies and Other Stories. Den lyder også vældig interessant, så den glæder jeg mig også til at læse.


Den sidste bog i pakken var en fagbog om Beyoncé. Faglitteratur er ikke det jeg læser mest af for tiden, men jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med denne som hedder Beyoncégraphica og som er skrevet af Chris Roberts. (Den var ikke så let at fotografere, da overskriften var med lilla folie, og derfor ikke helt let at indfange med kameraet, men flot ser det ud i virkelighed).


Jeg havde også købt og ikke mindst læst de tre album af Sarah Andersen, der samler en del af hendes striber. De er Adulthood is a Myth, Big Mushy Happy Lump samt Herding Cats.


For flere måneder siden forudbestilte jeg The Priory of the Orange Tree af Samantha Shannon. Det er en fantasy med drager og så er det en mursten af en bog. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse den.

En anden bog som jeg også forudbestilte, var King of Scars af Leigh Bardugo. Det er også fantasy og handler om en karakter fra en af hendes tidligere serier. Denne udgave er signeret og megaflot, men utrolig svær at tage billeder af med alt det guldfolie.


Jeg læste også Grimm - grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker under forårets Read-A-Thon. Den kan anbefales til alle der elsker uhyggelige eventyr.


En dag tjekkede jeg Book Depositorys Bargain Sale og sørme om der ikke røg en stak bøger i kurven. Jeg har fået nogle af bøgerne, mens jeg stadig venter på andre. Tre af dem jeg har fået er en blanding af science fiction, zombier og fantasy. To af dem er novellesamlinger mens den sidste er en roman.
Bøgerne er - The Mammoth Book of Zombies af Stephen Jones, Kings of the Wyld af Nicholas Eames samt Strange Weather af Joe Hill.


Den sidste bog i denne omgang stammer fra februars FairyLoot boks og som er en genfortælling af eventyret om Skønheden & Udyret - A Curse so Dark and Lonely af Brigid Kemmerer.

Har du købt nogle skønne bøger i marts?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar