Destined to destroy empires, Mia Covere is only ten years old when she is given her first lesson in death.
Six years later, the child raised in shadows takes her first steps towards keeping the promise she made on the day that she lost everything.
But the chance to strike against such powerful enemies will be fleeting, so if she is to have her revenge, Mia must become a weapon without equal. She must prove herself against the deadliest of friends and enemies, and survive the tutelage of murderers, liars and demons at the heart of a murder cult.
The Red Church is no Hogwarts, but Mia is no ordinary student.
The shadows love her. And they drink her fear.
Mia Corvere oplever som 10-årig sin far blive henrettet for forræderi, sin mor og lillebror blive sendt i fængsel, mens hun selv bliver forsøgt myrdet. Med ikke-katten Mister Kinley undslipper Mia døden og får samtidig en ven i den mystiske skyggekat.
Mia må nu lære at overleve i den barske by Godsgrave, mens hendes tanker er fyldt med tanker om hævn over de mænd, der ødelagde hendes familie. Hun bliver lærling hos den gamle snigmorder Mercurio, der træner hende i den ædle kunst. Som 16-årig rejser Mia ud for at finde the Red Church, som uddanner snigmordere. Nu er spørgsmålet om hun kan overleve skolens farlige prøver og ikke mindst de andre elever, som alle er mordere.
Jeg har læst Nevernight to gange i år. Den første gang tog det mig et godt stykke tid at tykke mig igennem de knap 450 sider, mens jeg overvejede om jeg bare skulle lægge bogen fra mig igen. Men så kom jeg forbi de første 100 sider og jeg var hooked. Simpelthen. Jeg blev så opslugt af karakterne, handlingen og den verden som Jay Kristoff har skabt, at jeg ikke har sluppet den siden. Anden gang jeg læste den, fløj jeg igennem. Der var slet ikke noget der kunne stoppe mig igen (lige på nær arbejde og søvn).
Jeg tror at grunden til at jeg kæmpede lidt første gang, jeg læste den, var skrivestilen. Jeg skulle lige vende mig til den, jeg skulle lige ind i rytmen, men nu elsker jeg den med alle dens beskrivelser og spidsfindigheder. Jay Kristoff har et meget rigt sprog med mange sprogblomster, som passer meget godt til det univers han har skabt. Og husk fodnoterne skal læses! De er yderst vigtige for handlingen, så spring dem endelig ikke over.
Jay Kristoff kan det der med at brygge nogle interessante karakterer sammen. Jeg elsker Mia og Mister Kindly. Mia er en morder med hjertet på det rette sted, og så elsker jeg Mia og Mister Kindlys sammenspil. De er et virkelig festlit makkerpar. Jeg var også ret vild med Ashlin. Hun var også meget underholdende, og så frygter jeg lidt hvad der kommer til at ske med hende i de næste bøger. Faktisk frygter jeg for mange af karakternes ve og vel for Jay Kristoff har ikke noget imod at slå dem ihjel, når historien byder det.
Jeg fandt også universet virkelig fascinerende. Det var lige sådan et fantasyunivers, jeg havde brug for i mit liv. The Red Church føles lidt som et Hogwarts bare for snigmordere i stedet for hekse og troldmænd. Der er skam også former for magi med i Nevernight, og jeg håber vi får mere at vide om dem i de næste bøger. Især den form for magi Mia er i besiddelse af synes jeg er interessant. The Red Church uddanner som sagt snigmordere, så derfor får vi også et indblik i de forskellige undervisningstimer og ikke mindst de til tider temmelig skræmmende lærere. The Red Church har også et bibliotek, som jeg var dybt fascineret af. Det gad jeg virkelig gerne besøge (man er vel arbejdsskadet), så længe jeg dog kan undgå de morderiske bogorme.
Nevernight er en helt igennem fantastisk fortælling om venskaber, kærlighed, hævn, intriger og så meget mere. Jeg elsker Nevernight, og jeg vil anbefale den til alle der elsker fantasy med morderiske karakterer og sarkastiske skyggekatte. Det er simpelthen så godt og underholdende.
Jeg glæder mig så meget til at læse videre i Godsgrave og derefter Darkdawn, der udkommer til september.
5/5 stjerner
Titel: Nevernight
Forfatter: Jay Kristoff
Serie: The Nevernight Chronicle #1
Sprog: engelsk
Forlag: HarperVoyager
Udgivet: 11. august 2016
ISBN: 9780008179991
Sideantal: 448
Ingen kommentarer:
Send en kommentar