Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 15. december 2019

Bogforum 2019 - fredag


[Reklame: presseadgang]

Fredag d. 15. november var startskuddet for nok årets største bogfest, nemlig Bogforum. Jeg mener at det var den fjerde gang, jeg var afsted. Jeg tog derover sammen med en kollega om torsdagen, så vi kunne få det hele med (eller i hvert fald det meste). Vi skulle ikke se de samme ting, men begge vores programmer har været tætpakkede det meste af tiden. Jeg havde også planlagt hvilke bøger, jeg gerne ville købe, og jeg fik købt så mange flere. Det er faren ved en stor kuffert har jeg fundet ud af. Dem viser jeg frem i et andet blogindlæg. Men nu til noget af det jeg oplevede på Bogforums første dag.


Det første foredrag jeg hørte var Sarah Engell og Sanne Munk Jensen fortælle om deres fælles bog Tag gaden tilbage. De kom både ind på deres research, deres hovedperson Polly, og deres samarbejde. Det var en spændende samtale, og jeg glæder mig til at læse bogen forhåbentlig i det nye år.


Den næste forfatter jeg hørte var Malene Sølvsten, der fortalte om sin nyeste bog Livets blod (der udkom samme dag), som handler om en del af Elias' lange liv. Det er en sidehistorie Ravnenes Hvisken universet, og den slutter nogenlunde der hvor Ravnenes Hvisken begynder. Malene kom ikke med nogle spoilers til handlingen, men fortalte om hvordan det var at være tilbage i universet, men med en ny hovedkarakter. Hun kom også lidt ind på skriveprocessen, research samt hvad hun arbejder på lige nu, som er genfortælling/digtning af tre kendte folkeviser. Jeg glæder mig så meget til at læse Livets blod, men jeg skal lige være færdig med Ravnenes Hvisken først.


Jeg hørte derefter en paneldebat med Sarah Engel, Sanne Munk Jensen, Sabine Lemire og Malene Sølvsten, der snakkede om stærke kvinder i børne- og ungdomslitteraturen. Det var en virkelig spændende debat/samtale om et meget vigtigt emne.


Efter en lille pause i mit program hørte jeg Henriette Rostrup, Ida-Marie Rendtoff, Cecilie Eken, Nathalie Liane og Bettina Liane fortælle om at skrive fantasyromaner. Det var også en ganske spændende snak.


Bagefter hørte jeg Gry Kappel Jensen fortælle om at skrive ya og fantasy. Jeg har endnu ikke læst hendes Roser & violer, men den står højt på min læseliste, især da 2'eren skulle udkomme næste år, og så er det rart at være up to date.


Det næste jeg var en meet & greet hos Turbine, hvor jeg mødte og snakkede med flere af deres fantasyforfattere, samt mødte andre bloggere. Jeg fik også denne goodiebag af forlaget, og den er jeg meget glad for, så stort tak for den.


Derefter småløb jeg over til Tellerup standen, hvor der var release på Kvadrantiderne af Nanna Foss. Det var fjerde bog i Spektrum serien, og fortæller Noahs historie. Det er bog, jeg længe har set frem til og jeg også den første, der købte den om formiddagen. Nanna holdt en lille tale for de fremmødte (der var en del), og så var der ellers snacks og drikkelse en masse. Jeg havde tidligere på dagen fået Nanna til at signere min bog, så jeg behøvede heldigvis ikke stå i kø, men kunne spise M&M's i stedet for.

Det var mit sidste punkt for dagen, så derefter gik jeg bare rundt på messen og fik snakket med både forfattere, forlagsfolk og andre litteraturglade mennesker. Til sidste fandt jeg min kollega, og vi besluttede os at for at gå tilbage til hotellet. Vi var alt for trætte til at gå ud efter aftensmad, så vi slappede bare af på hotellet, og jeg fik startet på Kvadrantiderne.

Alt i alt var det en rigtig god første dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar