Så var det blevet lørdag og tid til endnu et tætpakket program. Jeg var nærmest stavnsbundet til SPOT scenen hele formiddagen og en del af eftermiddagen, da alle de foredrag, jeg gerne ville se foregik der, hvilket var dejlig nemt, da jeg ikke skulle bevæge mig alt for meget ud i de store menneskemængder.
Det første interview var med Sofie Riis Engdahl, som skrivre realistisk ya. Jeg kender godt til hendes bøger, men her endnu ikke læst dem, Det var et spændende interview, da hun blandt andet fortalte om skriveprocesser, genren og det at være ung.
De næste forfattere jeg hørte var Henriette Hesselholdt, Line Wenzel og Julie Midtgaard, da fortalte om deres oplevelse med at finde vej gennem forlagenes berømte og berygtede nåleøje. Det var også en spændende snak, hvor de både kom ind på højdepunkterne, men bestemt også lavpunkterne ved at forsøge sig som forfatter. Til sidst gav de tips til andre skrivespirer, der gerne vil udgives.
Derefter hørte jeg Katrine Skovgaard, Julie Midtgaard og Trine V. Ipsen fortælle om deres skriveprocesser, som jeg altid synes er interessant at høre om. De fortalte også om genrene ya og fantasy, som de alle sammen skriver bøger i.
Den næste forfatter jeg hørte var Malene Sølvsten, der sammen med sin redaktør Sara Ejersbo, havde en masterclass, hvor de fortalte om hvordan Ravnenes Hvisken både blev skrevet og redigeret. Det var en meget spændende snak, og det har godt nok været noget af en proces, hvor mange ting har ændret sig undervejs i skrive- og redigeringsprocesserne. Igen var det en meget spændende snak, og jeg er vild med at man kan komme med ind i arbejdsrummet og nogle af tankerne bag.
Så hørte jeg Ditte Wiese, der fortalte om sin nyeste roman Og så drukner jeg. Jeg har endnu ikke læst den, selvom jeg har den stående, men nu har jeg endnu mere lyst til at læse den.
Derefter hørte jeg Sarah Engell igen, der denne gang fortalte om den nye novellesamling Mindre end én kilometer væk samt om sit 10 års forfatterjubilæum.
Den næste forfatter jeg hørte var Nicole Boyle Rødtness, der fortalte om Den sorte enkes by. Jeg har læst bogen, og det er virkelig en god dystopisk roman. Jeg glæder mig til at den næste bog udkommer.
Derefter hørte jeg Patrick Ness fortælle om sit forfatterskab, og han var virkelig underholdende. Sidste gang han var på Bogforum fik jeg ikke hørt hele hans interview, men det gjorde jeg i år, og det var jeg rigtig glad for.
Derefter opdagede jeg at der ingen kø var ved Don Rosa, så jeg skyndte mig hen for at få et par signeringer, billeder (elsker det udtryk han har på det sidste billede!) og en lille snak. Det sidste var pænt svært, for jeg var meget starstruck, og det er jeg sådan set stadig. Jeg er så glad for endelig at have mødt ham, for sidste gang han var der var køen simpelthen så lang, at jeg opgav på forhånd.
Det sidste punkt på mit program var at høre Tobias Stenbæk Bro, der fortalte om at skrive fantasy, der er målrettet voksne. Det er et spændende og vigtig emne, for jeg er selv stor fantasyelsker, men der er desværre ikke så meget fantasy skrevet af danske forfattere, der er målrettet voksne. Jeg håber der kommer til at ske en ændring på et tidspunkt.
Det var endnu en hyggelig dag på Bogforum med mange interessante interviews og spændende oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar