Jeg faldt af på at besvare dette tag i 2024 og 2025, men i år tager jeg revanche og besvarer de 15 spørgsmål til Mid Year Book Freak Out.
#1. Best book you’ve read so far in 2026
Jeg har heldigvis læst nogle rigtig gode bøger i år, selvom mit læseår slet ikke har været som det plejer (hvilket er virkelig irriterende, og som jeg har skrevet om her).
Jeg vil fremhæve Empire of the Vampire af Jay Kristoff, som er en mursten af en dyster og blodig vampyrroman. Jeg elskede hvert sekund af den, og jeg vil meget gerne læse de to sidste bøger i år.
Hungerstone af Kat Dunn var også en forrygende vampyrroman, denne gang inspireret af Carmilla (en klassisk vampyrroman), og den elskede jeg også alt ved, især den gotiske vibe og forholdet mellem Lenore og Carmilla.
Måske er dette året, hvor jeg bare skal læse vampyr/horrorromaner? Oktober er i hvert fald helt oplagt til det.
#2. Best sequel you've read so far in 2026
Jeg er i gang med serien The Way of Kings af Brandon Sanderson, hvor jeg indtil videre har fået læst bog 2 og 3, og de er virkelig gode (og meget lange, så hurra for lydbøger).
#3. New release you haven't read yet, but want to
Jeg skal have læst C. A. Wolters Løgnealliancen her i sommerferien, og så skal jeg også sætte tænderne i Wolf Worm af T. Kingfisher samt Japanese Gothic af Kylie Lee Baker, men det bliver lidt senere på året.
#4. Most anticipated release for the second half of the year
Jeg glæder mig så meget til ACOTAR nr. 6, som udkommer i oktober og nr. 7 som udkommer til januar næste år. Jeg kan nærmest ikke beskrive det!
#5. Biggest disappointment
Jeg tror ikke, at jeg var den rette læser til The Wolf King, da jeg bare aldrig rigtig blev helt fanget af den. Men jeg har alligevel lyst til at læse 2'eren på et tidspunkt, men den står ikke øverst på min liste.
#6. Biggest surprise
Jeg blev virkelig overrasket over, hvor godt jeg synes om Den brændende gud af R.F. Kuang. Jeg har hørt så meget delte meninger om den, især dårligt, så jeg blev meget positiv overrasket. Den er måske ikke perfekt, men den ramte altså plet for mig.
#7. Favourite new author (Debut or new to you)
Jeg tøver lidt med at kalde ham en ny favoritforfatter, men jeg skal helt klart læse mere af Nat Cassidy efter at have læst When the Wolf Comes Home.
En anden forfatter, som jeg helt bestemt skal læse mere af, og jeg har heldigvis to af hendes bøger stående er Rachel Gillig.
#8. Newest fictional crush
Har ikke fundet et nyt crush endnu, men det kan jo ske endnu.
#9. Newest favourite character
Jeg er blevet ret vild med gargoilen fra The Knight and the Moth.
#10. Book that made you cry
Tranerne flyver sydpå og Alle mørkets farver af hver deres grund.
#11. Book that made you happy
Jeg har aldrig af Eva Munk fik mig til at grine og krølle tæer af pinlighed.
#12. Favourite book to film adaptation you saw this year
So far er det Project Hail Mary, som var en virkelig fed film og meget tro mod sit boglige ophav. Derudover er jeg i gang med at se Interview With the Vampire tv-serien, og den er virkelig god, og jeg elsker karakterne, og har fået lyst til at genlæse bogen.
Jeg glæder mig også til at Sunrise on the Reaping, som kommer til november, og jeg regner med at læse bogen inden.
#13. Favourite review you've written this year
Jeg er rigtig glad for mine anmeldelser, selvom jeg (endnu) ikke har fået skrevet så mange i år, så tjek dem gerne ud!
#14. Most beautiful book you've bought so far this year (or received)
Den som hvisker og Løgneralliancen af C. A Wolter er utrolige smukke og gennemførte bøger. Jeg kan også rigtig godt lide forsiderne på Blood on Her Tongue af Johanna van Veen og Wolf Worm af T. Kingfisher.
#15. What books do you need to read by the end of the year?
All the books, eller i hvert fald så mange som muligt. Jeg vil gerne gøre et ordentlig indhug i mine anmeldereksemplarer, så dem begynder jeg at kaste mig over efter sommerferien.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar