Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 13. juli 2017

Mid Year Freak Out tag


Det her tag har jeg set flere steder på Booktube og hos danske bogbloggere. Regitze har oversat spørgsmålene til dansk, og jeg har lånt dem her. Jeg tagger ikke nogen specifikt, men derimod alle der har lyst til at svare på spørgsmålene.

I skrivende stund har jeg læst 142 bøger ud af mit mål på 150 bøger ifølge Goodreads. Men da ikke alle bøger jeg har læst kan findes på Goodreads, har jeg i virkeligheden læst 151 bøger og har derved både gennemført og overgået mit mål. Jeg har dog valgt ikke at ændre min Goodreads challenge, når jeg har nået de 150 bøger, så vi må se hvor meget jeg får læst resten af året.

Men nu til spørgsmålene:


#1 Bedste bog læst i 2017
Ud af de 143 bøger i Goodreads challenge har jeg kun givet 5 bøger 5 stjerner (indtil videre). Det er godt nok ikke mange, og jeg blev da også lidt overrasket da jeg blev klar over det. Til gengæld har jeg givet 4 stjerner til hele 53 bøger. Men de fem 5-stjernede bøger er Lips Touch: Three Times af Laini Taylor, The Circle af Dave Eggers, A Court of Mist and Fury (A Court of Thorns and Roses #2) af Sarah J. Maas samt Illuminae (The Illuminae Files #1) og Gemina (The Illuminae Files #2) af Amie Kaufman & Jay Kristoff. Af de fem var den helt klart bedste A Court of Mist and Fury.


#2 Bedste sequel læst i 2017
Igen må jeg nævne A Court of Mist and Fury men Gemina var også rigtig god. Jeg har gang i mange serier for tiden, så jeg håber at få læst nogle flere i anden halvdel af året.


#3 Nyudgivelse fra 2017, du ikke har læst endnu, men gerne vil læse
Med skam må jeg meddele at jeg endnu ikke har fået læst A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas selvom jeg rigtig gerne vil. Men den er på min sommerlæseliste så nu skal det snart være. En anden bog som også er på min sommerlæseliste er Ravnenes hvisken 2 af Malene Sølvsten. Den glæder jeg mig også rigtig meget til.


#4 Den udgivelse du ser mest frem til i anden halvdel af 2017
Jeg er ikke altid så god til at holde øje med udgivelser, jeg falder tit over dem ved et tilfælde, men en af dem jeg glæder mig til er Ursiderne af Nanna Foss. For nylig opdagede jeg at der kommer en ny Stephen King Sleeping Beauties, som han har skrevet sammen med sønnen Owen King. Der er lige kommet en ny bog af Michael Crichton (selvom han har været død siden 2008) kaldet Dragon Teeth. Den handler om dinosaurer og det er faktisk alt, hvad jeg behøver at vide.
Det er de udgivelser jeg kan komme i tanke om lige nu, men der kommer helt sikker flere på listen jo længere vi kommer hen på året.


#5 Mest skuffende bog i år
Der er et par stykker jeg ikke har brudt mig om, og som derfor har fået 1 stjerne. Til gengæld har jeg heller ikke altid haft så store forventninger til dem. Men den der har nok har skuffet mig mest er Free Country: A Tale of The Children's Crusade af Neil Gaiman. Min anmeldelse kan læses her.


#6 Mest overraskende bog i år
Kan jeg nævne A Court of Mist and Fury igen, for den havde godt nok nogle overraskende twists... Men derudover kan jeg også nævne Rubinrød. Jeg blev helt overrasket over, hvor fanget af historien og hovedpersonen jeg blev.


#7 Favorit forfatter, du har opdaget i år
Jeg "opdagede" et par nye forfattere i år, forstået på den måde at jeg godt kendte til deres bøger og også ejede et par stykker af dem, men jeg havde bare ikke læst dem indtil nu. Det gælder for Charlotte Brontë, Kerstin Gier, Brandon Sanderson, Amie Kaufman, Jay Kristoff og Joe Abercrombie, som er forfattere jeg gerne vil læse meget mere af.


#8 Nyeste fiktive forelskelse
Rhysand fra A Court of Mist and Fury.

#9 Nyeste yndlingskarakter
Kady og Aidan fra Illuminae, Marianne Dashwood og Colonel Brandon fra Sense and Sensibility samt Morrigan, Amren, Cassian og Azriel fra A Court of Mist and Fury.


#10 En bog, der fik dig til at græde
Der er flere historier der har rørt mig, men hvis jeg skal fremhæve en (der ikke er A Court of Mist and Fury) er novellen The Day the Dead Came to Show and Tell fra novellesamlingen Rise. Jeg kan ikke huske om jeg rent faktisk græd, men den rørte mig dybt.


#11 En bog, der gjorde dig glad
En bog der fik mig til at grine højt var Ternet Ninja af Anders Matthesen. Jeg blev ved med at høre Matthesens stemme for mit indre øre mens jeg læste den, og så var T.N. bare simpelthen så sjov, når han blev arrig og krigerisk.


#12 Den bedste filmatisering af en bog, du har set i år
Jeg genså lige Stardust sammen med familien for et par dage siden og den er som altid et meget underholdende eventyr. Jeg har endnu ikke læst bogen, men det må jeg vist hellere snart få gjort bod på. Den bedste film jeg har set i år indtil videre er Beauty and the Beast. Den er baseret på Disney tegnefilmen, som så igen har fået inspiration fra de klassiske eventyr om Skønheden og Udyret, så den tæller jeg med her.


#13 Favorit boganmeldelse, du har skrevet i år
Jeg ved ikke om jeg har en favorit boganmeldelse, men jeg er ret glad for disse tre, som kan læses her, her og her. De er alle nogle af mine ynglingsbøger, og dem kan jeg nogle godt have svært ved at skrive om netop fordi de er mine ynglings.


#14 Smukkeste bog du har købt i år
Jeg har købt mange smukke bøger i år, så det er godt nok svært at vælge. Jeg tror, jeg vil lave et eller flere oplæg om nogle af de smukke bøger jeg har stående. Men jeg kan rigtig godt lide min smukke blå udgave af Strange the Dreamer af Laini Taylor. Og også Vintage udgaverne af seks russiske klassikere er ganske flotte.


#15 Hvilke bøger skal du have læst før året er forbi
Lige nu koncentrere jeg mig om at få læst bøgerne på min sommerlæseliste og jeg vil også gerne have færdiglæst de trilogier jeg har nævnt her. Men ellers tror jeg ikke, at jeg vil lave flere planer lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar