Det Ulmende Oprør af Sabaa Tahir

"Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie.
Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undspille den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i ar udøve.
Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet - vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere."

Jeg var en smule skeptisk, da jeg først begyndte på Det Ulmende Oprør. I de seneste år er der blevet udgivet en del bøger, der har det samme overordnet tema om et folk der bliver undertrykt og en dreng/pige skal stå i spidsen for et oprør. Så jeg havde frygtet lidt at denne bog kunne lidt forsvinde i mængden. Og det tog mig da også lige et par sider at komme ind i historien, men så var jeg også solgt! For hold dog op, hvor var det da bare en medrivende og spændende bog.

Vi følger skiftevis to unge mennesker, der befinder sig på hver deres trin i rangordenen. Der er pigen Laia, der tilhører det lærde folk, som er blevet gjort til slaver af et erobrende land, og de lærde er nu underlagt imperiet. Og der er drengen Elias, der befinder sig på et helt andet trin, da han tilhører imperiet. Han er ved at blive uddannet til en soldat, kaldet en Maske, der har til opgave at opspore oprørske lærde. Men ingen af dem er glade. Laia har fået taget sin familie fra sig om denne vil hun gerne have tilbage, så derfor tager hun ud på en farlig misson for de lærdes modstandsbevægelse. Elias forsøger at undslippe imperiet, men det er heller ikke let.
Idet hvert kapitel skifter mellem Laia og Elias gør det også at næsten hvert kapitel ender med en eller anden form for cliffhanger. Det er både godt og skidt. Godt fordi man hele tiden ønsker at læse videre, dårligt for ens søvn fordi man hele tiden lige kan læse et kapitel til. Og så bliver spændingen i historien jo hele tiden opbygget.

Det jeg godt kunne lide ved denne bog, var at Laia ikke er den typiske heltinde. Hun er ikke stærk eller har særlig evner og hun er slet ikke en oprørstype. Jeg synes dog hun stoler lidt for meget på nogle folk, er lidt for tillidsfuld, når hun nu ved, at hun ikke kan stole på folk, og ikke mindst får det at vide hele tiden. Elias' og Helenes (en anden maske) forhold til hinanden var også godt beskrevet. Jeg følte flere gange med Helene, når Elias var lidt langsom i opfattelsen. Men generelt synes jeg at alle karakterne er godt beskrevet, og selv dem der skulle være "de onde" kommer man til at holde af (i hvert fald nogle af dem).
Opbygningen af verden fungerede også rigtig godt. Jeg synes at Sabaa Tahir havde gjort den mere meget troværdigt, og det er da bestemt heller ikke et sted jeg har lyst til at leve (men det er godt i denne sammenhæng).

Det Ulmende Oprør er en virkelig god fantasy roman, der formåede at overraske mig på den positive måde. Den er velskrevet og fængende, og jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien.

Efter jeg havde læst denne bog skyndte jeg mig at bestille den engelske udgave, for den skulle bare stå på min reol. Og se hvor flot den er og hvor tæt den danske udgivelse ligger sig op ad den.

4,5-5/5 stjerner

Det Ulmende Oprør (An Ember in the Ashes #1) af Sabaa Tahir / Originaltitel: An Ember in the Ashes
Originalsprog; engelsk / læst på dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
ISBN: 9788771058079
493 sider