Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 26. juli 2018

Sommer Readathon tbr


For lidt tid siden fandt jeg ud af at Dewey's 24 Hour Readathon for første gang afholder et Sommer readathon. (De har normalt et readathon i april og et i oktober, som jeg altid forsøger at deltage i).
Og da jeg (næsten) aldrig siger nej til et godt Readathon, skal jeg selvfølgelig deltage i det. Det bliver også en ganske fin afslutning på den sidste del af min ferie.

Denne gang har folkene bag Readathonet valgt at ændre tidspunktet så derfor starter Sommer Readathonet lørdag kl. 2 om natten dansk tid og slutter igen søndag kl. 2 om natten. Der bliver også lagt op til at dette Readathon er mere afslappet og der vil derfor ikke være nogle præmier man kan vinde, men der vil stadig være nogle mini udfordringer som man kan deltage i. Det hele kan læses her og det kan også anbefales at følge Readathonets Twitterprofil.

Jeg har pt. planer om at læse det meste af lørdagen. Jeg regner bestemt ikke med at starte kl. 2 om natten, medmindre at det bliver ved med at være så varmt, at jeg ikke kan sove og derfor ligeså godt læse i stedet for. Ellers er min plan at gå i gang med at læse så snart jeg vågner.

Modsat tidligere Readathons har jeg ikke nogle korte bøger (under 200 sider) på min tbr liste, men derimod 2 bøger på 300+ sider og 1 bog på 600+ sider. Det er også muligt at jeg smider en lydbog ind, men det kommer an på, hvilket jeg er i gang med, når Readathonet går i gang.
Bøgerne er:
  • The Surface Breaks af Louise O'Neill på 309 sider. 
  • The Laughing Corpse af Laurell K. Hamilton på 340 sider
  • A Court of Mist and Fury af Sarah J. Maas på 626 sider
De 3 bøger er på i alt 1.275 sider, og da jeg tidligere har læst over 2.000 sider på 24 timer burde det i teorien kunne lade sig gøre. Det vigtigste er dog at jeg får nogle hyggelige timer og får læst nogle gode bøger.

Jeg vil løbet af de 24 timer opdatere løbende på Instagram og Twitter. Jeg ved endnu ikke, om jeg laver et blogindlæg, men det kunne godt tænkes. Om det bliver ligesom tidligere gange har jeg ikke bestemt mig for endnu, men det får vi at se.

Skal du deltage?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar