Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 12. juli 2016

Currently reading #3 - I like big books...


Så den første uge af min sommerferie er gået, og jeg er så småt igang med den anden uge. Jeg har ikke haft så meget læsetid som jeg havde håbet. Men der er også stor forskel på at holde ferie sammen med familien end alene. Men til gengæld har jeg indtil videre været på Landskue i Herning, kalket stalde, været på shoppetur med min mor, luget flyveharve, fået en lækker forbehandling, været til tandlæge, samt en tur til Givskud  Zoo. Så selvom jeg ikke får læst så meget som jeg gerne ville, har jeg lavet meget andet sjov.

Et lille billede fra Givskud - er de ikke søde?


Men tilbage til læsningen!
Jeg har været i gang med City on Fire af Garth Risk Hallberg i lidt over en uge nu. Men jeg har ikke læst i den størstedelen af ugen. Tværtimod. Jeg læste omkring 30 sider, da jeg startede på den, og så lagde jeg den til side. Jeg synes at den var lidt langsomt i optrækket, og den fængede mig ikke rigtig, Men jeg var slet ikke parat til at opgive den, så jeg holdt en lille pause i stedet for. Og så i søndags tog jeg den op igen, for nu ville jeg få læst noget mere. Og det virkede. Den fængede mig mere i anden omgang. Jeg har stadig mange sider endnu, men hvis jeg sætter mig selv et dagligt mål, så skal jeg nok få den læst (på et tidspunkt).

Mit lyrik valg for juli er faldet på Walt Whitmans Leaves of Grass. Jeg har ikke læst Whitmans før, så det er ganske interessant. Når jeg læser lyrik er jeg begyndt at sætte tid på, for det meste 20-30 min ad gangen. Så jeg læser kortere tid ad gangen og forhåbentlig mere fokuseret. Jeg læser på en anden måde, når jeg læser lyrik, så at sætte tid på hjælper mig både til at koncentrere mig og samtidig til få læst nogle sider

Jeg er også i gang med en roman om vampyrer. Bogen er Uskyldigt blod af Kristen Painter. Jeg elsker jo vampyrer, og indtil videre synes jeg bogen er god og fængende. Dog synes jeg hovedpersonens navn Chrysabelle er en kende mærkelig. En underlig blanding af Crystal, og Isabelle, men bare fordi jeg ikke er helt solgt på navnet, påvirker det jo ikke historien. Så jeg glæder mig til at få vendt nogle flere sider i den.

Den sidste bog jeg pt. er i gang med er en lydbog indtalt at Torben Sekov, og det er første bind i en serie, som jeg har læst for efterhånden en del år siden, nemlig De første tegn af Margaret Weis og Tracy Hickman, Det er rart at være tilbage til noget klassisk fantasy, så den lytter jeg til, når jeg lige kan få det passet ind.

Hvad læser du for tiden?

2 kommentarer:

  1. Glæder mig til at høre din endelig vurdering af Byen Brænder - og held og lykke med DragonLance lydbøgerne. Jeg var også gået i gang, men kunne slet slet ikke med oplæserens monotone snøvlen.
    Fortsat god ferie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg har hørt den første lydbog færdig, og hvis jeg skal genlæse resten af serien bliver det i bogform. Kunne slet ikke koncentrere mig om handlingen. Jeg glæder mig også til at jeg finder ud af hvad jeg mener om Byen Brænder ;)

      Slet