Piger kan leve længe måske for evigt af Iben Konradi Brodersen

"Gro er dygtig til det meste. Alligevel har hun slet ikke lyst til at starte på gymnasiet. Da hun møder den gådefulde pige Faxe, kan hun ikke lade med at se hende som en redning fra sin egen usikkerhed og de forkrampede skoledage."

Vi følger Gro, der er denne her nærmest perfekte pige, men alligevel er hun usikker. Hun møder Faxe på den første dag i gymnasiet, Faxe er en helt anderledes pige end dem Gro er vant til, og Gro bliver draget til hende. De får et dybt venskab, der nærmest overskygger alt andet i Gros verden. Men lykken varer ikke ved.

Piger kan leve længe måske for evigt er Iben Konradi Brodersens debutromanen, og den er ganske fin og behandler sit emne på en udmærket måde, men jeg havde nok bare forventet lidt mere. Jeg ville gerne læse noget mere om Gro og Faxes venskab. Mere om hvordan det formes, vedligeholdes og ikke mindst hvordan det smuldre og går i opløsning. Vi får det skam beskrevet i romanen, men hos mig kommer det bare aldrig ikke rigtig ind under huden. Jeg har selv prøvet at være i fantastiske gode venskaber, der ender med at gå i opløsning, og jeg husker tydeligt hvordan det føltes. Men den følelse mærkede jeg bare aldrig rigtig ved Gro, og det savnede jeg.

Til gengæld synes jeg delen, hvor Gro langsomt synker ned i et sort hul, fordi hun ikke længere kan leve op til sine egne krav om at være perfekt til alt og især gymnasiet er virkeligt godt beskrevet. Det er et emne der er kommet mere frem i de seneste år, om at man (især piger) skal være perfekt til alt, og har så høje forventninger til ens egne præstationer at man ikke behandler sig selv godt nok. Eksempelvis ved at nægte sin krop søvn, tage piller eller på anden vis straffe sig selv. Det er et emne der behøver mere fokus, og også i fiktionens verden, og jeg synes at Iben Konradi Broderesen gør det godt.

3/5 stjerner

Piger kan leve længe måske for evigt af Iben Konradi Brodersen
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2016
ISBN: 9788711506707
219 sider