Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 18. juli 2017

How I wish I lived in a Jane Austen novel!


[Alle bøgerne er mine egne]

“I declare after all there is no enjoyment like reading! How much sooner one tires of any thing than of a book! -- When I have a house of my own, I shall be miserable if I have not an excellent library.”   ― Jane Austen, Pride and Prejudice

I dag er det 200 år siden Jane Austen døde, men hendes ord og romaner lever videre i bedste velgående.
Jeg læste min første Jane Austen roman for 5-6 år siden. Det var selvfølgelig Pride and Prejudice jeg startede med, og jeg elskede den dengang, og det gør jeg stadig den dag i dag. Jeg har sidenhen også genlæst den et par gange både på dansk og engelsk. Jeg foretrækker at læse den på engelsk, fordi sproget simpelthen er så smukt og fængende. Og selvom de fleste oversættelser sikkert er udemærket, går der alligevel lidt tabt, når man oversætter. Det kan ikke undgås.

Foruden Pride and Prejudice har jeg også læst Persuasion for et par år siden samt Sense and Sensibility, som jeg læste i maj måned i år. Jeg har en drøm om at genlæse Pride and Prejudice og Persuasion, samt at læse Emma, Mansfield Park og Northanger Abbey for første gang inden året er omme.

“How I wish I lived in a Jane Austen novel!” ― Dodie Smith, I Capture the Castle

Jeg fandt dette citat på Goodreads i dag, og det beskriver helt præcist, hvordan jeg har det, når jeg læser en Jane Austen roman eller ser en af filmatiseringer. Der er bare noget helt magisk over Jane Austen, og jeg bliver ved med at vende tilbage igen og igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar