Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 26. december 2017

FairyLoot #6 - Ladies That Slay November 2017


En ny måned - en ny boks. Temaet for november måned er Ladies That Slay, og det er et tema jeg har set frem til, da jeg elsker kvindelige karakterer, der sparker røv.


Boksen er godt fyldt denne gang, så indholdet hopper næsten ud, da jeg åbner boksen. Ligesom de sidste par bokse indeholder denne også et duftlys. Lyset er inspireret af Hermione og har navnet Brightest Witch. Den dufter af vanilje, liljer, moskus, hindbær og citrus. Lyset er fra Flick the Wick.

En dåse med frugtte, med navnet Blue's Brew, er den næste ting jeg finder i boksen. Den er inspireret af Blue Sargent fra serien The Raven Cycle. Jeg kan anbefale den første bog i serien der er virkelig god, og jeg glæder mig til at læse videre. Jeg er dog ikke den store tedrikker, så om jeg får brugt teen er tvivlsomt, men den dufter godt. Den er forresten fra Bookish Teas.

Katniss Everdeen er selvfølgelig også repræsenteret her. Det bliver hun med en strygebadge påtrykt citatet: "Fire is catching! And if we burn, you burn with us!" som naturligvis stammer fra den tredje bog i trilogien. Badgen er fra Literary Emporium.

Jeg finder også et klistermærke med citatet: "So long as you light the darkness you stand in the light". Dette citat er fra An Ember in the Ashes, som også er en god bog. Jeg er dog lidt skuffet over klistermærket. Jeg synes at designet er kedelig, og at det ikke repræsenterer bogens atmosfære ordentlig. Jeg havde forventet en ørkenstemning. Klistermærket er forresten fra Reverie & Ink.

Som bonus inkluderer FairyLoot en emaljepin fra bogen This Mortal Coil. Det er ikke en bog, jeg tidligere er stødt på, men den er vist også lige udkommet.


Efter at have fjernet alle de andre ting finder jeg en book sleeve, og jeg elsker den simpelthen ved første blik. Jeg har i et stykke tid haft lyst til at lave/købe en book sleeve, fordi jeg synes de er så smarte. Jeg har tit en bog med på farten, og jeg vil derfor gerne kunne passe på dem i min taske. Det kan jeg så heldigvis nu. Den er designet af Aunjuli Art.

Under book sleeven ligger en arc udgave af bogen Furyborn af Claire Legrand. Den endelig bog udkommer først engang i maj 2018. Jeg kender til forfatteren, men har endnu ikke læst noget af hende. Bogen lyder spændende, men det er ikke sikkert at jeg får den læst inden maj.


Så er jeg nået i bund i boksen og kun månedens bog venter på mig. Bogen er The Last Namsara af Kristen Ciccarelli. Bogen er virkelig flot og indholdet lyder lovende. Det er fantasy og der er drager med, og så behøver jeg faktisk ikke rigtig at vide mere. Jeg ved, at jeg skal læse den, for jeg kan simpelthen ikke modstå bøger med drager.

Som altid har FairyLoot sammensat en spændende boks, og jeg glæder mig til at tage min nye book sleeve i brug.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar