Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 5. december 2017

November 2017


Så er vi trådt ind i den sidste måned af 2017, og jeg gør derfor status for den næstsidste måned. November har stået i flytningens tegn. Jeg er flyttet i hus og der har været en masse at gøre (og det er der stadigvæk). Men jeg tager den med ro, for det hele skal nok komme på plads med tiden. Det har taget en del af min energi og overskud til at læse, men hvor er det godt at der findes lydbøger, for dem kan man altid høre mens man maler og pakker kasser ud.

Selvom min læselyst ikke har været særlig stor har jeg alligevel fået læst 17 bøger på samlet set 4.503 sider, heraf var 4 af dem lydbøger. Jeg er rigtig glad for at det lykkes mig at læse 17 bøger, selvom om nogle af dem var temmelig korte, men der var også nogle lange imellem så de opvejer hinanden.


Novembers korteste bøger var de nye letlæsningsbøger om Freddy & monstrene. De var alle fem på blot 22 sider. De var hurtigt læst og lige så hurtigt glemt igen, og jeg var desværre temmelig skuffet over dem, da jeg synes de savner den gode humor fra den oprindelige serie.

Novembers længste bog var Neil Gaimans episke tegneserie The Sandman Omnibus, Vol. 1 på 1.040 sider. Den var spændende og fuld af gode historier og nogle interessante tegninger.

November bød på flere gode læseoplevelser. Der var både nye og gamle bekendtskaber i blandt dem. Af genlæsninger kastede jeg mig over The Hunger Games, Jurassic Park og Harry Potter and the Chamber of Secrets. Af nye bekendtskaber kan jeg nævne Thors Hammer The Sandman Omnibus, Vol. 1 og Kenneth Bøgh Andersens novellesamlinger Når lyset slukkes og Monster Lilit. Jeg vil også anbefale at høre lydbøgerne om Robert Hunter. De har i hvert fald hjulpet mig, når eg skulle lave lidt mere praktiske ting.


I december vil jeg julehygge sammen med min familie. Vi har faktisk allerede startet, da jeg bagte mange! julesmåkager sammen med min mor i weekenden. Jeg har også nogle bøger, jeg gerne vil nå at læse i denne sidste måned, men mere om det på torsdag.

Læste bøger:
Chris Carter: Dødens kunstner (Robert Hunter #4) (lydbog)
Suzanne Collins: The Hunger Games (The Hunger Games #1)
Chris Carter: Dødsshowet (Robert Hunter #5) (lydbog)
Michael Crichton: Jurassic Park (Jurassic Park #1)
Robert Kirkman: The Walking Dead, Vol. 28: A Certain Doom
Nick Clausen: Dødt kød - Dag 1
Rick Riordan: Thors Hammer (Magnus Chase og de Nordiske Guder #2) (anmeldereksemplar)
Chris Carter: Ondskab (Robert Hunter #6) (lydbog)
J.K. Rowling: Harry Potter and the Chamber of Secrets (lydbog)
Jesper W. Lindberg: Boris taber hovedet (Dennis Jürgensens Freddy & monstrene #1)
Jesper W. Lindberg: Film på slottet (Dennis Jürgensens Freddy & monstrene #2)
Jesper W. Lindberg: Dracula er tørstig (Dennis Jürgensens Freddy & monstrene #3)
Jesper W. Lindberg: Den mørke mose (Dennis Jürgensens Freddy & monstrene #4)
Jesper W. Lindberg: Den nye vagt (Dennis Jürgensens Freddy & monstrene #5)
Kenneth Bøgh Andersen: Når lyset slukkes
Kenneth Bøgh Andersen: Monster Lilit
Neil Gaiman: The Sandman Omnibus, Vol. 1


Ingen kommentarer:

Send en kommentar