Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 3. december 2017

Tome Topple Readathon // round 5 - Opsummering

I de sidste to uger har jeg deltaget i Tome Topple Readathon, hvor jeg har læst tomes/murstensbøger på 500+ sider. Her er en lille oversigt over hvad jeg fik læst i løbet af de to uger.


[Thors Hammer af Rick Riordan er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen]

Fredag d. 17. november
Jeg skulle have aftenvagt, så derfor havde jeg formiddagen fri. Den brugte jeg til at tage hul på A Game of Thrones. Jeg læser ikke kun murstensromaner for tiden, da jeg også har gang i et par lydbøger for tiden. Det er så rart, når man skal lave praktiske ting. Så på vej til arbejde lyttede jeg til Ondskab af Chris Carter, som er bog 6 i serien om Robert Hunter.
Jeg fik læst lidt mere af A Game of Thrones i min frokostpause, men så meget blev det heller ikke til. Resten af aften brugte jeg på at se nogle film, og inden sengetid læste jeg også noget af The Lost World, som jeg havde påbegyndt inden readathonet.

Antal læste bøger: 0
Antal læste sider i alt: 67


Lørdag d. 18. november
Lørdag havde jeg fri, så derfor sov jeg længe (til klokken 8). Derefter så jeg nogle afsnit af Supernatural, mens jeg skrev nogle bogindlæg. Jeg begyndte også på Thors Hammer, som var fængende fra starten. Jeg tog en lille pause fra læsningen, og fik ordnet min urtehave, så den er klar til vinteren.
Thors Hammer var virkelig spændende, så jeg fik den faktisk læst færdig på en dag.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 587


Søndag d. 19. november
Igen en dag hvor jeg tillod mig selv at sove lidt længere end normalt. Og jeg startede igen dagen med nogle afsnit af Supernatural, mens jeg skrev videre på nogle blogindlæg.
Jeg tog en lille pause og fik læst det første kapitel i Sandman.
Derefter pakkede jeg ud og ryddede op i mit lille hus. Alle ting har endnu ikke fundet deres plads, men det går da lige så langsomt fremad. Imens jeg lavede alt det praktiske hørte jeg resten af Ondskab færdig på lydbog og jeg fik også startet på lydbogen af Harry Potter and the Chamber of Secrets. Det blev også til nogle kapitler af A Game of Thrones inden sengen kaldte.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 667

Mandag d. 20. november
I dag fik jeg læst noget i både A Game of Throne og Sandman.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 722

Tirsdag d. 21. november
Jeg havde en lang arbejdsdag, men jeg fik da læst nogle sider i Sandman inden jeg skulle møde på arbejde. Derudover fik jeg lyttet til Harry Potter and the Chamber of Secrets på vej til arbejde. Og da jeg så kom hjem igen fik jeg læst A Game of Thrones inden øjnene blev for trætte.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 809

Onsdag d. 22. november
Jeg havde endnu en aftenvagt og brugte derfor noget af formiddagen på at læse lidt Sandman. På vej til arbejde hørte jeg noget mere af Harry Potter and the Chamber of Secrets. Jeg havde A Game of Thrones med så jeg kunne læse lidt i min pause, og jeg forsatte med den, da jeg fik fri og kom hjem igen.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 895

Torsdag d. 23. november
Jeg blev færdig med en bog i dag. Det var godt nok ikke en murstensroman, men derimod lydbogsversionen af Harry Potter and the Chamber of Secrets. Nu skal jeg så bare vente i lang tid før jeg kan låne 3'erne på Ereolen Global...
Jeg fik ikke rigtig læst i nogle af mine murstensromaner i dag, men til gengæld fik jeg læst nogle sider i The Lost World af Michael Crichton, som jeg begyndte på før readathonet.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 895


Fredag d. 24. november
I dag var en fridag, fordi jeg skulle arbejde i weekenden. Jeg startede dagen med at læse de fem nye letlæsningsbøger om Freddy & Monstrene, som er udkommet i år. De oprindelige bøger er skrevet af Dennis Jürgensen, mens de nye er skrevet af Jesper W. Lindberg (DJ har vidst nok også været ind over dem, men jeg er ikke helt sikker). Desværre synes jeg de nye bøger var kedelige og manglede den gode humor fra den oprindelige serie.
Jeg læste også i løbet af dagen novellesamlingen Når lyset slukkes af Kenneth Bøgh Andersen, og den var virkelig god med mange dejlige gys.
Min far og onkel kom også forbi nogle timer, da de skulle hjælpe med at sætte nogle gardiner op i mit hus. Men vi skulle lige have købt gardinerne først, så vi stødte også ind i Black Friday Madness af to gange omgange. (Det var værst den anden gang!) Ikke alle gardinerne er blevet sat op endnu. Men det vigtigste kom op som var mørklægningsgardinet i soveværelset.
Desværre kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig om mine murstensromaner, så jeg læste derimod noget mere i The Lost World.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 895

Lørdag d. 25. november
På vej til arbejde fik jeg startet på en ny lydbog, nemlig den syvende bog om Robert Hunter; Jeg er Døden. Jeg havde også A Game of Thornes med så jeg kunne læse videre i min frokostpause. Da jeg kom hjem igen skiftede jeg over til Sandman og fik læst en pæn del af den. Jeg brugte min aften på at få set nogle film jeg havde lånt. Inden jeg skulle i seng skiftede jeg igen bog og læste nogle sider i The Lost World.

Antal læste bøger: 1 
Antal læste sider i alt: 1.119


Søndag d. 26. november 
Inden min søndagsvagt fik jeg læst 185 sider i Sandman, og jeg fik taget nogle billeder til bloggen, fordi i dag var solen rent faktisk fremme i mere end 5 minutter. Jeg fik også startet på en anden af Kenneth Bøgh Andersens nye novellesamlinger Monster Litit og fik læst tre ud af fire noveller. Den sidste læste jeg, da jeg kom hjem. Det var igen nogle gode gys. Aften har jeg brugt på at se det allersidste afsnit af Zoo, nogle afsnit af Supernatural og arbejde lidt på bloggen.
Der er ikke så mange dage tilbage af Readathonet, og jeg har to lange arbejdsdage, men jeg krydser fingre for, at jeg kan nå at blive færdig med Sandman.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 1.144

Mandag d. 27. november
Jeg havde ikke så meget energi efter arbejde, men jeg fik da læst end del i Sandman, samt set nogle afsnit af Supernatural.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 1.217 

Tirsdag d. 28. november
På arbejde havde jeg et arrangement om Randers i litteraturen, som var ganske spændende, men som gjorde at jeg først var hjemme kl. 18.45, og efter aftensmad var min læselyst ikke så stor igen og jeg skulle også op tidligt den følgende dag. Men det blev da til 51 sider i Sandman.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 1.268


Onsdag d. 29. november
Jeg var i Odense hele dagen til et meget spændende kursus. Det var en lang dag, med det var det værd, og jeg glæder mig til næste og sidste gang. Togturen derned brugte jeg til at forbedrede mig og blunde lidt, mens turen hjem læste jeg i A Game of Thrones.

Antal læste bøger: 1
Antal læste sider i alt: 1.336


Torsdag d. 30. november
Sidste dag for readathonet. Jeg fik færdiglæst Sandman og bagt to slags julesmåkager med min mor. En meget hyggelig dag og aften. Og et fint readathon.

Antal læste bøger: 2
Antal læste sider i alt: 1.777



For at summe TomeTopple Readathon kort op:

  • Jeg fik læst 2 tomes og påbegyndt 3.
  • Jeg fik læst 1.777 sider
  • Jeg fik læst en del bøger, der ikke var tomes.

Deltog I i Tome Topple, og fik I læst noget godt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar