Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 16. februar 2020

FairyLoot #31 - Moon & Stars Januar 2020


Januar tema var Moon & Stars, og da det var et ret bredt tema, var jeg meget spændt på boksen indhold.
Da jeg havde pakket boksen ud, fandt jeg ud af, at den manglede en ting, nemlig Moon Trinket Tray. Jeg har skrevet til FairyLoot og de vil sende en ny til mig, så nu venter jeg bare at den kommer med posten.


Den første ting var denne fine, meget mørkeblå notesbog (som var svær at tage billeder af pga. alle sølvdeltaljerne). Foruden alle sølvstjernerne har den et citat fra Illuminae af Amie Kaufman & Jay Kristoff: "You have me. Until the last star in the falaxy dies. You have me."
Den er designet af FairyLoot.


Den næste ting var en lille stjernelyskæde, som også er lavet af FairyLoot. Den passer meget godt til temaet, og jeg tror den vil være meget fin på min bogreol.


Jeg kan rigtig godt lide denne halskæde, hvor vedhænget viser månens faser. Jeg tror dog, jeg vil finde en anden kæde til vedhænget, da jeg ikke ved om den indeholder nikkel, som min hud ikke er så glad for.
Designeren er @noverantale.


Den næste ting var denne nøglering med en drage. Den er inspireret af Even the Darkest of Stars af Heather Fawcett. Jeg bruger ikke rigtig nøgleringe, men den er da meget sød.
Den er designet af @dustandpages.


Den næste ting, jeg fiskede op var disse papirclips formet som stjerner.
De er lavet er FairyLoot.


Boksen indeholdte også dette fine pudebetræk med en illustration på den ene side og et citat fra Oscar Wilde på den anden side.  Jeg er ret vild med designet, så skal lige have fundet en pude, der passer på et tidspunkt.
Pudebetrækket er designet af @beckythornsdesigns.


Månedens tarotkort er designet af @gabrielle.bujdoso og forestiller karakterer fra serien Ember in the Ashes af Sabaa Tahir.


Månedens bog var Woven in Moonlight af Isabel Ibanez. Det er en bog jeg aldrig har hørt om før, men jeg håber at få læst den på et tidspunkt. Foruden bogen var der et brev fra forfatteren med et artprint på bagsiden, et ark med klistermærker, månedens FairyScoop og bogmærke.


Alt i alt var det en fin boks, selvom der var en del ting, der ikke var baseret på bøger eller fandoms, men som have stjerner eller måner i designet. Jeg havde nok ønsket mig at flere af tingene var baseret på fandoms, men man kan da sige at alt passede ind under temaet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar