I like big books and I cannot lie...
Det er atter blevet tid til Tome Topple Readathon, og jeg har glædet mig, for det plejer at være et rigtig hyggeligt readathon, hvor der er fokus på at læse 500+ romaner. Dem har jeg en del af på hylden, så jeg håber på at få gjort et lille indhug i løbet af de to uger, som readathonet varer. Readathonet starter nu på fredag d. 7. og slutter igen torsdag d. 20.
Der er som altid nogle læseudfordringer, man kan basere sin tbr på, men det handler bare i al sin enkelhed om at læse murstensromaner.
Jeg har denne gang valgt at se bort fra læseudfordringer, og har lavet min tbr ud fra de murstensbøger, jeg har mest lyst til at læse lige nu. Hvis man gerne vil høre mere om readathonet og læseudfordringerne kan man gøre det lige her.
Min tbr:
- Elantris af Brandon Sanderson (622 sider). Jeg har besluttet mig efter at have set denne video at deltage i #cosmerealong, hvor man i løbet af året, skal læse den del af Brandon Sandersons bøger, der er en del af Cosmereverse. Den første bog er Elantris (samt et par noveller), som skal læse i løbet af februar/marts. Jeg satser på at få den læst i løbet af dette readathon.
- Akkanas gåde af Boris Hansen (594 sider). Jeg har haft denne bog på flere tbrs, men har simpelthen ikke fået den læst. Men NU skal det være, for jeg var ret vild med den første bog, og har kun hørt godt om resten af serien.
- Skyggen fra Nord af Julie M. Day (627 sider). Endnu en serie, som jeg rigtig gerne vil læse videre i, og som jeg har store forventninger til.
- Darkdawn af Jay Kristoff (500 sider). Jeg gentager lige mig selv her, men jeg glæder mig så meget til at læse denne bog, men har bare ikke rigtig kunne tage mig sammen, men jeg vil have slutningen på Mias eventyr nu.
Disse 4 bøger er min prioritet, men jeg har faktisk en ekstra bog, som jeg meget gerne vil læse igen. Nemlig Kvadrantiderne af Nanna Foss på 700 sider. Jeg læste den sidste år og har haft lyst til at genlæse den lige siden.
Jeg regner med at lave en opsummering her på bloggen som jeg plejer, og jeg vil også gerne forsøge at være lidt mere aktiv på Instagram, men det må tiden jo vise, hvad det bliver til.
Deltager du i Tome Topple?
Skøn TBR. Du kan roligt glæde dig til Skyggen fra Nord:)
SvarSletJeg elsker TomeTopple, men har alligevel valgt at springe over denne gang, da det ligger rigtig dårligt for mig. Jeg får rigtig travlt på arbejdet de næste to uger, og så er murstensromaner desværre ikke lige sagen:) Jeg satser på, at næste runde ligger bedre, for jeg synes konceptet er rigtig godt.
Tak :) Jeg er også virkelig spændt på den!
SletJeg havde også overvejet at hoppe over, for vinterferien er også altid en travl arbejdsuge for mig, men jeg blev enig med mig selv om at gøre forsøget, og så må vi se, hvor meget læsning, der bliver tid til :) (Og så har jeg bare alt for mange murstensromaner, der trænger til at blive læst!)