I januar fejrede jeg min fødselsdag, men glemte bloggens (slem bogblogger).
Jeg var til et virkelig fedt Ravnenes hvisken spoilerevent med Malene Sølvsten, som jeg har skrevet om her.
Jeg har haft meget travl på arbejde, og det ser ud til at fortsætte ind i februar. (Men jeg har også nogle fridage, som jeg ser frem til, for de byder på familiebesøg).
Jeg har taget en kold tyrker og er pt. på 18 dage uden slik. Jeg satser på minimum 21 dage uden at snacke slik, men gerne længere.
Jeg har endnu ikke fået styr på mit hjemmebibliotek, men forhåbentlig bliver februar den måned det sker.
Jeg må sige at 2020 starter virkelig godt ud på læsefronten. Jeg fik læst 30 bøger, hvoraf 4 blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 7.402 sider. 16 nye bøger flyttede ind på mine bogreoler i løbet af måneden.
Den længste bog jeg læste var Ravnenes hvisken 3 på 616 sider, mens den korteste var Boris og den store storm på 44 sider.
Jeg havde en del gode læseoplevelser i januar. Nogle var gamle kendinge, mens andre var nye. Jeg vil derfor fremhæve Ondskabens hotel, Menneskekød, The Painted Man, Ursiderne og Golden Son, som jeg har læst tidligere, og det var fedt at læse/høre dem igen.
Jeg fik også læst både Ravnenes hvisken 3 og Livets blod, og det var nogle virkelig fede læseoplevelser. Jeg var især glad for at lære mere om Elias' tidligere liv. Han har altid været en af mine favoritkarakter, så det var spændende at dykke ned i hans fortid.
Januars overraskelser var børnebogen Nattens bøger, hvor hovedpersonen var bestem af alting uhyggeligt (jeg kunne i den grad relatere). Jeg blev også overrasket over den grafiske roman Snow, Glass, Apples, som havde en fed tegnestil og som havde et interessant på Snehvide eventyret, hvilket jeg også var vild med. Forglemmigej hørte jeg som lydbog, og den havde en overraskende slutning, som jeg ikke lige havde set komme.
Selvom januar mest bestod af gode læseoplevelser, var der desværre også et par stykker, der ikke levede op til mine forventninger.
Jeg havde store forventninger til Frank vender hjem, for den har virkelig fået gode anmeldelser. Desværre blev jeg aldrig rigtig fanget af hverken karakterne eller handlingen. Der var enkle fine scener, men resten og det var størstedelen fandt jeg bare ligegyldig.
Jeg kunne godt lide den første halvdel af 3 gode ting, men resten trak godt nok ned. Jeg skulle tvinge mig igennem sidste halvdel, og det er altså træls og især når bogen ikke var særlig lang.
Det samme gjorde sig gældende for Lev for det halve og få familieliv, forbrug og arbejde i balance. Der var også for meget udenomssnak, der trak min læseoplevelse ned.
I 2020 har jeg sat mig nogle læsemål, hvor jeg gerne vil færdiglæse flere serier, læse flere digte, fagbøger og klassikere. Jeg vil derfor bruge min månedsopsamling på at gøre status over, hvor meget jeg har nået i løbet af måneden. Derudover vil det forhåbentlig gøre, at jeg ikke så let glemmer udfordringerne.
Færdiglæse 10 serier:
1. Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten
Læse 10 digtsamlinger:
1. The Princess Saves Herself in this One af Amanda Lovelace
2. Poems to Live Your Life By af Chris Riddell
Læse 10 faglitterære bøger:
1. Art Matters: Because Your Imagination Can Change the World af Neil Gaiman & Chris Riddell
2. Lev for det halve og få familieliv, forbrug og arbejde i balance af Nanna Hyldgaard Hansen
3. 3 gode ting af Mikael Kamber
I februar har jeg planer om at deltage i runde 10 af Tome Topple Readathon (tbr kommer på tirsdag). Jeg har også planer om at få arbejdet en del med bloggen, men vi må se, hvad energien er til. Men jeg vil i hvert fald forsøge at prioritere den overfor tv'et.
Læste bøger:
Amanda Lovelace: The Princess Saves Herself in this One (Women Are Some Kind of Magic #1)
Neil Gaiman & Chris Riddell: Art Matters: Because Your Imagination Can Change the World
Stephen King: Ondskabens hotel (The Shining #1)
Nick Clausen: Menneskekød (anmeldereksemplar)
Pierce Brown: Golden Son (Red Rising Saga #2) (lydbog)
Nanna Hyldgaard Hansen: Lev for det halve og få familieliv, forbrug og arbejde i balance
Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 3 (Ravnenes hvisken #3)
Morten Dürr og Lars Horneman: Ivalu
Scott Snyder, Rafael Albuquerque og Stephen King: American Vampire Vol. 1
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire Vol. 2
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire Vol. 3
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire Vol. 4
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire Vol. 5
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire, Vol. 6
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire, Vol. 7
Scott Snyder og Rafael Albuquerque: American Vampire Vol. 8
Teddy Vork: Forglemmigej (lydbog)
Mikael Kamber: 3 gode ting
Åsa Larsson & Ingela Korsell: Nøkken (Pax #6)
Neil Gaiman & Colleen Doran: Snow, Glass, Apples
Chris Riddell: Poems to Live Your Life By
Malene Sølvsten: Livets blod
Ryan T. Higgins: Boris og den store storm
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem
Peter V. Brett: The Painted Man (Demon Cycle #1) (lydbog)
Bill Watterson: Steen og Stoffer (Steen & Stoffer #1)
Ari Folman: Anne Franks dagbog - graphic diary
Leigh Bardugo: Shadow and Bone (The Shadow and Bone Trilogy #1)
Nanna Foss: Ursiderne (Spektrum #3) (anmeldereksemplar) (lydbog)J.A. White: Nattens bøger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar