Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 3. maj 2020

April 2020


[Mulm er et anmeldereksemplar fra forfatteren // 107 danske Pippi-piger er et anmeldereksemplar fra forfatteren // Kaldet fra Galathea er et anmeldereksemplar fra Turbine]

Endnu en måned er gået. Jeg har arbejdet hjemme, trænet, været i haven flere gange, set Westworld, og fået læst en hel del.
April var måneden for O.W.L.'s Readathon, som jeg deltog i og fuldførte. Jeg har lavet uge opsummeringer som kan ses her: uge 1, uge 2, uge 3, uge 4 og uge 5.
Jeg deltog også i Dewey's 24 Hour Readathon. Det var ikke mit bedste readathon, hvad angår antal læste bøger og sider, men det er okay. Se mere her.

__________

I april læste jeg 19 hvoraf 5 blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 6.302 sider. Jeg fik også 8 nye bøger ind af døren.

Den længste bog jeg læste var The Final Empire647 sider. Den korteste bog var Alt hvad der står i min magt110 sider.

Jeg fik læst nogle rigtig gode bøger i løbet af april. Jeg nævner i flæng Er du okay, Helene?,
ElementprøvenBeneath the Sugar SkyThe Hunger Games107 danske Pippi-pigerJack of Hearts (And Other Parts)Bloody Bones, Storm Front, Fool Moon samt Kaldet fra Galathea. Det har været en rigtig god læsemåned

Månedens overraskelser var der et par stykker af. Mulm var så skræmmende, at jeg rent faktisk fik mareridt af den. Så godt gået Teddy Vork! Jeg var total opslugt af A Curse So Dark and Lonely - den var så god. Jeg var spændt på The Final Empire, men den fangende mig og den sidste tredjedel stjal min søvn.

Inden jeg gik i gang med Best New Horror 23, havde jeg en forventning om, at den ville indeholde nogle uhyggelige noveller. Det står ligesom i titlen. Jeg ved også at en novellesamling er ligesom en æske fyldte chokolade. Du vil få nogle, hvor du elsker fyldet, nogle der er okay og nogle du måske ikke bryder dig så meget om eller overhovedet ikke kan lide. Sådan er det i hvert fald får det meste for mig, når jeg læser novelleantologier. Og nogle af novellerne var da også okay, men de var i hvert fald ikke skræmmende. Andre var deciderede kedelige, og jeg var faktisk ved at miste min læselyst undervejs, og det er livet simpelthen for kort til. Så jeg opgav den lidt under halvvejs inde.
Jeg havde også set frem til at læse A Spy in the House of Love, men den fangede mig desværre aldrig rigtig. Jeg fik læst den færdig, men den bliver ikke min favorit af forfatteren.

__________

I 2020 har jeg sat mig nogle læsemål, hvor jeg gerne vil færdiglæse flere serier, læse flere digte, fagbøger og klassikere. Jeg vil derfor bruge min månedsopsamling på at gøre status over, hvor meget jeg har nået i løbet af måneden. Derudover vil det forhåbentlig gøre, at jeg ikke så let glemmer udfordringerne.

Læse 10 klassikere:
1. A Spy in the House of Love af Anaïs Nin

Læse 10 faglitterære bøger:
9. 107 danske Pippi-piger af Merete Van Den Berg
10. Analyse og relevans - grundbog i litterær analyse og fortolkning af Peter Lützen

__________

Jeg har ikke de store planer for maj, andet end mere havearbejde (hvis vejret tillader det). Jeg har overvejet at deltage i Tome Topple, men efter en måned med en tbr, har jeg bare lyst til at læse, hvad jeg lige er i humør til.


Læste bøger:
Anika Eibe: Er du okay, Helene?  (Er du okay? #5)
Teddy Vork: Mulm (anmeldereksemplar)
Cassandra Clare: Dæmonernes by (The Mortal Instruments #1) (lydbog)
Julie Midtgaard: Elementprøven (Sprækken til Luscuro #1)
Holly Black & Cassandra Clare: The Iron Trial (Magisterium #1) (lydbog)
Seanan McGuire: Beneath the Sugar Sky (Wayward Children #3)
Suzanne Collins: The Hunger Games (The Hunger Games #1)
Merete Van Den Berg: 107 danske Pippi-piger (anmeldereksemplar)
Anaïs Nin: A Spy in the House of Love
Jim Butcher: Storm Front (The Dresden File #1) (lydbog)
L. C. Rosen: Jack of Hearts (And Other Parts)
Brigid Kemmerer: A Curse So Dark and Lonely (Cursebreakers #1)
Peter Lützen: Analyse og relevans - grundbog i litterær analyse og fortolkning
Cassandra Clare: Den tavse by (The Mortal Instruments #2) (lydbog)
Brandon Sanderson: The Final Empire (Mistborn #1)
Laurell K. Hamilton: Bloody Bones (Anita Blake, Vampire Hunter #5)
Jim Butcher: Fool Moon (The Dresden Files #2) (lydbog)
Nathali og Bettina Liane: Kaldet fra Galathea (Awen #1) (anmeldereksemplar)
Caroline Ørsum & Camilla Wandahl: Alt hvad der står i min magt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar