Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 14. april 2016

The Forest of Hands & Teeth af Carrie Ryan

"In Mary's world there are simple truths. The Sisterhood always knows best. The Guardians will protect ans serve. The Unconsecrated will never relent."


The Forest of Hands & Teeth følger vi Mary, som bor i en landsby omgivet af et højt og velpasset hegn. Uden for hegnet er the Forest of Hands and Teeth. Men det er ikke en idyllisk skov, og hegnet er der for en meget god grund. I skoven findes nemlig the Unconsecrated, som er mennesker der er døde, og vendt tilbage som en form for zombier, med det eneste ønske at spise landsbyboerne. Mary er ikke tilfreds med livet bag hegnet. Hun følger ikke at hun høre til i det samfund hun lever i. Hun ønsker at vide, hvad der findes udover landsbyen og skoven.

Dette lød som en bog for mig - i hvert fald på papiret - en ung pige der som udgangspunkt drømmer om noget andet, der ønsker at vide mere om verden omkring hende, og så zombier og andre mennesker der er en trussel mod hendes liv og drømme. Det kunne have været så godt, men det var det bare ikke. I hvert fald ikke for mig.
For det første kunne jeg ikke rigtig lide hovedpersonen Mary. I starten så hun ud til at blive en spændende hovedperson, som jeg kunne sympatisere med, og det gjorde jeg også nogle steder, især da hendes storebror viste sig at være en total idiot, der giver hende skyden for deres mors død. Men May blev hurtigt en kedelig hovedperson, der gik mere op i klynke over at hun ikke kan rejse ud at se havet, at den rigtige dreng ikke er forelsket i hende (og dette fylder godt nok meget), at den øverste søster i the Sisterhood ikke er særlig venlig mod hende osv. gennem størstedelen af bogen. Mary er aldrig rigtig tilfreds. Og jeg var desværre ikke tilfreds med hende.

Men historien havde sine lyspunkter. Jeg kunne godt lide beskrivelserne af det indhegnede gangsystem, der leder væk fra landsbyen, og går i mange forskellige retninger, for hvor leder de hen? Det var en tanke jeg fandt meget spændende og selv digtede videre på mens jeg læste. Det var noget jeg gerne så mere udfoldet i bogen.

Havde jeg læst denne bog da den udkom i 2009, havde jeg måske synes bedre om den. Men nu har jeg bare læst så mange gode zombie/dystopiske bøger, at The Forest of Hands & Teeth bliver en kedelig oplevelse i sammenligning, og en bog jeg hurtig vil glemme igen.

Hvis man vil læse en god zombietrilogi, hvor det hele går op i en højere enhed (efter min mening) skal man læse Newsflesh trilogien, der består af Feed, Deadline og Blackout. Det er en sindssyg god serie, som jeg på det stærkeste kan anbefale.



2/5 stjerner

The Forest of Hands & Teeth (The Forest of Hands & Teeth #1) af Carrie Ryan
Forlag: Orion Publishing Group
Udgivet: 2009
316 sider

2 kommentarer:

  1. Åh øv :-(
    Det er en bog, jeg godt kunne finde på at læse. Nu vil jeg lige genoverveje det.

    Og ja, Newsflesh-serien er rasende god!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Den havde nogle elementer, som jeg synes var meget spændende. Problemet for mig var at de druknende og ikke blev udfoldet så godt som jeg kunne have tænkt mig.
      Men så må jeg i stedet for læse nogle af de Mia Grant romaner jeg endnu ikke har læst :)

      Slet