Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 19. april 2016

Rød som blod af Salla Simukka

"Syttenårige Lumikki er enspænder og undgår helst kontakt med andre. Mørkekammeret er hendes faste gennemsted, når hun har brug for fred for gymnasiesladder og -støj. Men da hun finder de blodrøde pengesedler trænger virkeligheden sig på. Mennesker og hændelser hager sig fast og tvinger Lumikki til at bryde panseret ned og skabe nye alliancer. Med ét er Lumikki fanget i et dødeligt spil med korrupte politifolk og narkogangstere - i den koldeste finske vinter i mands minde - og den hvide finske sne farves rød af blod."



Rød som blod er en kimi/mysterie ungdomsbog, hvor vi møder teenageren Lumikki, der helst bare vil lades i fred. Hun har ikke haft det nemt i fortiden, om der bliver hintet til gennem hele bogen, og som er med til at fastholde læseren. Lumikki bliver ufrivilligt rodet ind i den kriminelle verden, da hun ved et uheld finder en bunke blodige penge, samt da hun senere accepterer at hjælpe en desperat gymnasiekammerat, Elisa, der har flere forbindelser til de blodige penge end hun selv aner.

Jeg kunne godt lide stemningen i bogen. Jeg følte at jeg næsten kunne mærke den finske kulde. Det synes jeg var et klart plus for bogen. Lumikkis lidt ensomme personlighed (dog en ensomhed, der er selvvalgt, og som hun også synes at nyde, falder også i godt spænd med stemningen, og den kolde, isolerende vintermørke. Hun var også utrolig nysgerrig, og nogle gange også en smule for dumdristig, blandt andet at kravle ned i en fryser, for at aflytte en samtale mellem nogle forbrydere, er nok ikke lige den bedste ide.

Jeg synes at det er lidt utrolig (og måske en anelse utroværdig) at det er en flok syttenårige der på egen hånd, får opklaret både en stor narko- og mordforbrydelse. Der knækker linjen lidt for mig, for det synes jeg ikke er særligt realistisk, som resten af romanen ellers er. Det er de færreste syttenårige, der opklarer forbrydelser i den virkelige verden.

Jeg blev også ligeså irriteret på de to bipersoner, Tuukka og Kasper, som Lumikki. De var da rent ud sagt nogle arrogante idioter, der slet ikke fattede hvilken situation de selvforskyldt var havnet i, og de ventede bare på andre rodede kastanjerne ud af ilden for dem. Elisa derimod fandt jeg mere indbydende, for selvom hun også havde taget nogle dumme valg, var hun dog opmærksom på det og begyndte at ændre sig i løbet af bogen.

Rød som blod havde nogle fine eventyrreferencer. Nu kan jeg godt lide både de klassiske eventyr samt genfortællinger af eventyr, så det var faktisk lidt sjov at finde dem i en undgdomsbog, jeg troede var en ren krimi.

Jeg synes at Rød som blod, var en spændende ungdomsbog, som dog havde nogle fejl og mangler. Det var en bog jeg læste på nogle timer, og som jeg kan anbefale, hvis man er i humør til lidt let krimiunderholdning.



4/5 stjerner

Rød som blod (Lumikka Andersson #1) af Salla Simukka
Orginalsprog: finsk / læst på¨dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2014
265 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar