Der er gået nogle timer siden Read-A-Thon sluttede og jeg er ved at føle mig som mig selv igen. Lige da det sluttede og 1-2 timer frem var jeg lidt i en zombietilstand. Det er gået over nu, men det kan være det vender frygtelig tilbage engang i aften. Jeg regner i hvert fald med at gå tidlig i seng i aften.
Men hvordan er Read-A-Thon'et så gået?
- Ja, det har faktisk gået ganske godt. Over al forventning. Jeg fik læst 8 bøger og en smule af nr. 9. De fordelte sig på 1 graphic novel, 1 novellesamling og resten var romaner. 2 af bøgerne var på dansk. I alt fik jeg læst 1314 sider. Det er jeg virkelig tilfreds med, og jeg tror at det er det største antal sider jeg nogensinde har læst i løbet af et Read-A-Thon. Jeg er dog ikke 100 procent sikker, da det er første gang jeg har talt på denne måde. Tidligere har jeg blot talt antal bøger.
- Da jeg først oprettede min blog i år, giver det nok selv at det også er første gang jeg har dokumenteret mit læsedøgn med et blogindlæg, der løbende er blevet opdateret. Og det var faktisk en rigtig sjov oplevelse, og noget jeg helt klart vil gøre i fremtiden. Det gav også en helt anden læseoplevelse, og personligt synes jeg også at det var sjovt at følge min egen læseproces.
- Det var også første gang at jeg var med på de sociale medier hovedsageligt Twitter og Instagram. Jeg brugte selvfølgelig også Goodreads til at opdater de bøger jeg læste. Jeg vil sige at det var en anden måde at læse på og ikke mindst administrer, da jeg personligt ikke ville have de sociale medier til tage alt for meget tid fra selve læsningen. Det var spændende at følge andres læsning på denne måde. Jeg synes dog også at det var lidt stressende med de sociale medier, for jeg kom slet ikke rundt og besøgte alle de blogge jeg gerne ville (det har jeg dog gjort efterfølgende). Flere gange i læsedøgnet satte jeg en alarm på en time, og i den time måtte jeg kun læse. Når timen var gået måtte jeg opdatere Goodreads, Instragram, Twitter og bloggen. Det fungerede faktisk fint for mig, for det er også noget jeg gør i forvejen, når jeg læser og gerne vil koncentrer mig kun om at læse. Det handler for mig om at finde den rette balance mellem at være social og læse.
- Jeg spiste slet ikke alt mit slik. Så det er vel godt :)
Det var et rigtig godt læsedøgn, og jeg glæder mig til efteråret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar