Jordemoderen bygger på virkelige hændelser og vi befinder os i det nordlige Finland i 1944. De to hovedpersoner er den finske jordemoder Vindøje og den tyske SS-officer Johannes Angelhurst. Vindøje har ikke haft et nemt liv. Hun er vokset op hos en meget brutal forsterfamilie, der har misbrugt hende både psykisk og fysisk. Hun bliver også flere gange beskyldt for at have ondt blod og for muligvis være i ledtog med Djævlen. Johannes er krigsfotograf, smuk og lider af traumer fra tidligere krigshandlinger. Vindøje forelsker sig i Johannes, som til tider gengælder hendes følelser og vil gøre alt for at være nær ved ham. Og det leder til at hun tager tjeneste som sygeplejerske i den tyske fangelejr Titovka.
Vindøje er ikke en særlig sympatisk person efter min mening. Jeg brød mig i hvert fald ikke om hende og især ikke hendes handlinger. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så blind for hvad der foregår i en fangelejr. Hun anede vitterlig ikke i temmelig lang tid hvad tyskerne gjorde ved de fanger de modtog. Og da sandheden endelig begyndte at gå op for hende gav hun fangerne og især de tilfangetagne kvinder skylden for hvad der skete med dem og det hun selv gjorde ved dem. Og det var virkelig grumme ting. Johannes var også en meget spøjs person, men det kan måske forklares via hans krigstraumer og hukommelsestab. Men mærkelig det var han.
Denne bog indeholdte et virkelig råt og vulgært sprog. Især det vulgære sprog faldt slet ikke i min smag og hvis det er det, der forbindes med et sanseligt sprog, som står på bagsideteksten, ja så ved jeg vist ikke hvad et sanseligt sprog er, for jeg har bestemt ikke lyst til at læse så mange synonymer for de mandlige og kvindelige kønsorganer. Det var bare slet ikke mig og slet ikke i det omfang. Det trak virkelig ned i min læseoplevelse og provokerede mig også, bare ikke på den gode måde.
Jeg kan godt følge hvor Kettu vil hen med denne bog. Krig er barsk, beskidt og uhumsk. Den er blod, smerte, ondskab. Den får folk til at gøre de mest utænkelige ting. Men jeg brød mig simpelthen bare ikke om det endelig resultat.
Som en afsluttende bemærkning vil jeg sige at det var virkelig rart at diskutere bogen i min læsekreds. For vi havde mange forskellige holdninger - nogle kunne virkelig godt lide den, mens andre ligesom jeg ikke var så begejstret for den. Og så havde vi også bidt fast i forskellige aspekter af romanen og det kom der ganske interessante snakke ud af.
1/5 stjerner
Jordemoderen af Katja Kettu / Originaltitel: Kätilö
Originalsprog: finsk / læst på dansk
Forlag: People's Press
Udgivet: 2015 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2011
ISBN: 9788771088694
369 sider
Fed anmeldelse! Har selv haft kig på den et par gange på biblioteket, men ud fra det du beskriver, er det vist meget godt jeg har brugt min læsetid på andre bøger :)
SvarSletTak. Ja, du kan snildt gå udenom den efter min mening :)
Slet