Velkommen
Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
torsdag den 2. februar 2017
Januar 2017
Jeg har haft en stille og rolig januar, og det er lige som jeg kan lide det. Jeg havde fødselsdag (og bloggen fyldte skam også år!). Min fødselsdag var rigtig hyggelig.
På den litterære front var jeg til et fantastisk arrangement med Jens Andersen, forfatteren til blandt andet Denne dag, et liv om Astrid Lindgrens liv og forfatterskab. Den var en helt igennem forrygende aften. Jens Andersen var en helt fantastisk formilder og havde både ordet og publikum i sin hule hånd.
Jeg fik også set den tredje sæson af SKAM. Jeg elsker den serie!
I januar nåede jeg at læse 20 bøger fordelt på i alt 4234 sider. En ganske pæn start på et nyt læseår, og især da jeg ikke altid syntes, at jeg fik læst noget, selvom jeg læste hver dag (som jeg altid gør).
2017 er kun ca. en måned gammel, og jeg har ingen anelse om hvor mange bøger, nye som brugt, der har fundet vej til mine reoler. Måske skulle jeg begynde igen at skrive lister over de bøger jeg anskaffer mig...
Januars længste bog endte med at blive The Circle på 461 sider. Jeg er kommet godt igang med Illuminae, som er et par hunderede sider længere, men jeg nåede ikke at blive færdig inden vi gik ind i februar.
Januars klassiker var egentlig Jane Eyre, men jeg er endnu ikke færdig med den, men den er meget spændende, og jeg har fået læst en god del af den. Men jeg fik til gengæld læst en anden klassiker nemlig J. R. R. Tolkiens The Hobbit, or There and Back Again, og min mor og jeg så også filmene en weekend. Jeg så derudover også den udvidet udgave af Eventyret om ringen en stille søndag, så der var hobbitter, dværge, troldmænd og elvere i lange baner i januar.
Januars korteste bog var Slim nr. 7 og Slim nr. 9 som begge var på 64 sider
Januars bogklubsbog var Jordemordern af Katja Kettu, som jeg desværre ikke var særlig vild med.
Januars bedste læseoplevelse var - udover min genlæsning af The Hobbit - The Circle, som var virkelige skræmmende samt biografien om Astrid Lindgren Denne dag, et liv.
Januars største overraskelse var nok The Circle. Og Illuminae, selvom jeg ikke har læst den færdig endnu, men jeg kan nemt relatere til at hypen omkring den. Hold op hvor er den god indtil videre.
Januars skuffende læseoplevelse. Der var to bøger, der ikke rigtig sagde mig noget. Jordemorderen var den ene og Mand og kat var den anden.
I februar skal jeg som det første færdiglæse Illuminae (EDIT: jeg blev faktisk færdig med denne i går aftes d. 1/2, hvor var den fed, men mere om det senere) og Jane Eyre. De står øverst på listen. Jeg skal også et smut til Odense med en kollega for at se Disney - Kunsten at fortælle, og det jeg glæder mig sindsygt meget til. Jeg har også fået den næste bog til min læsekreds - Sort land af Ahmad Mahmoud. Der er endnu ikke blevet sat en dato for vores næste møde, så vi må se hvornår jeg begynder på den. Min bedstemor har også fødselsdag og der skal jeg selvfølgelig også med, men ellers har jeg ikke rigtig nogle planer, så vi må se hvad der sker.
Læste bøger:
Robert Kirkman: The Walking Dead vol 26 - Call to Arms
Dave Eggers: The Circle
Nils Uddenberg: Mand og kat
Michael Kamp: Død ved daggry (Nekromathias #4)
Slim nr. 7 (Slim #7)
Maren Uthaug: Ellers går det godt
Maren Uthaug: Den lyse side
David Petersen: Mouse Guard: Autumn 1152 (Mouse Guard #1)
David Petersen: Mouse Guard: Winter 1152 (Mouse Guard #2)
Jens Andersen: Denne dag, et liv
Nick Spencer: Morning Glories vol 1 - For a Better Future
Nick Spencer: Morning Glories vol 2 - All Will be Free
Patrick Leis: Necropolis - De levende døde (Necromdemic #1)
Slim nr. 9 (Slim #9)
J. R. R. Tolkien: The Hobbit, or There and Back Again
Norman Theluell: Riding Academy
Max Brooks: The Zombie Survival Guide
Katja Kettu: Jordemoderen
Terry Moore: Rachel Rising - vol 1
Kazuo Umezo: The Drifting Classroom - vol 1
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar