Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 5. februar 2017

#TBRTAKEDOWN 5.0 - Min tbr


Det var egentligt meningen at jeg ikke ville deltage i dette readathon, fordi jeg i den uge det løber får nogle ret travle dage, og derfor nok ikke tid til at læse så meget som jeg gerne ville. Men readathonet blev ved med at poppe op i min bevidsthed og nu ser jeg andres tbr lister og videoer alle steder, og det har gjort, at jeg har ændret mening. Jeg deltager alligevel.

Kort om #TBRTakedown 5.0 er at det løber fra mandag d. 6/2 til søndag d. 12/2, og det handler om at få læst nogle af de bøger, man har stående på ens tbr.
Det gode ved dette readathon er at det er meget low key og man kan læse så meget man vil eller så lidt man vil. Lige noget der passer ind i min uge. Der er udfordringer man kan indrette sin tbr liste efter, men dem har jeg valgt at springe let og elegant over. Jeg ønsker derimod at færdigelæse nogle af de bøger jeg allerede er i gang med, og forhåbentlig begynde på nogle nye, hvis tiden er til det.

Min tbr ser derfor således ud:

Jane Eyre af Charlotte Brontë
Denne bog jeg været i gang med et pænt stykke tid og nu mangler jeg blot 152 sider, så jeg skal bare lige have afsat tiden til at få læst den færdig.

Parasite af Mira Grant
Jeg elskede Newsflesh serien af samme forfatter og er derfor gået i gang med hendes anden serie, der ikke handler om zombier men om parasitter. Men mon ikke det viser sig at parasitterne er ligeså farlig for menneskeheden som zombierne var. Pt. mangler jeg 422 sider.

Den uendelige historie af Michael Ende
Jeg er netop begyndt på lydbogsversionen, hvor jeg har lyttet til ca. 1 time og 36 minutter. Den varer i alt 14 timer og 9 minutter. Det kan godt være at jeg skifte til bogversionen undervejs, men nu må vi se.

Shakespeare's Landlord af Charlaine Harris
Dette er den bog jeg vil læse, når/hvis jeg bliver færdig med de tre andre. Jeg har længe villet læse mere af Harris og valget faldt på denne serie.

Så dette er min lille tbr, som jeg finder både overskuelig og opnåelig. Og som en lille ekstra udfordring til mig selv, vil jeg også forsøge at holde styr på hvor mange sider jeg får læst hver dag. Det kunne være sjovt at finde ud af. Efter readathonet regner jeg med at skrive en wrap-up på bloggen.

#TBRTakedown kan følges på Twitter her. Mine opdateringer under readathonet kan følges på Twitter (@pthoustrup) og Instagram (@pthoustrup).

Glæder mig til at få læst nogle bøger på min tbr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar