Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 1. januar 2018

Julegaver


Juleaften blev som altid afholdt hjemme hos mine forældre. Mine to brødre samt min faster og onkel var med, og vi havde en rigtig hyggelig aften. En aften, hvor der ikke var noget stress og jag. En aften, hvor julemaden blev nydt og hvor pakkespillet satte gang i spilleglæden. En aften hvor der blev sunget og danset omkring juletræet. En aften, hvor vi prøvede noget helt nyt med pakkeuddelingen, nemlig at vi skulle slå om hvem der skulle hente den næste pakke. Modsat pakkespillet var der ingen der ønskede at slå 6'er, da det betød at man skulle rejse sig fra ens behagelige stol og hente en pakke til en anden. Men til sidst var alle pakkerne uddelt, og de kunne dermed pakkes ud. Jeg fik nogle rigtig fine gaver, både nogle jeg havde ønsket mig og nogle jeg ikke havde. Og det er nok den bedste blanding.
Af bøger fik jeg tre af slagsen. Bøger som havde stået på min læseliste i et stykke tid, og som jeg glæder mig til at læse. Hjemmet af Mats Strandberg bliver beskrevet som en hjertegribende gyser, og da jeg er glad for Strandbergs skrivestil kommer den ikke til at stå ulæst længe.
Marcherende myrer af Dennis Jürgensen er fjerde del i krimiserien om Roland Triel. Jeg læser ikke så tit krimi, er mere til spænding eller thriller når det kommer til stykket, men jeg læser alt hvad Dennis Jürgensen skriver, og jeg er ret glad for denne serie.
Den sidste bog jeg fik, var den virkelig fine og smukke bog Livet i Mumidalen. Jeg har allerede smugkigget lidt i den, men jeg glæder mig til at fordybe mig i den på et senere tidspunkt.
Af mere praktiske ting har jeg fået en pande, sengetøj og brødforme. Til sidst har min mor også givet mig en del julepynt, som jeg glæder mig til at bruge til næste jul.

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om 'Livet i Mumidalen', hvilket er en bog der også er på min ønskeseddel :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig spændt på den :) Har smugkigget lidt i den, og tror den vil passe perfekt til en varm sommerdag.

      Slet