Spejlbyen af Justin Cronin

"Et vanvittigt eksperiment slog fejl og efterlod en tom og øde verden. De blodtørstige væsner, der forårsagede det, er overvundet, og for første gang i hundrede år forsøger de få overlevende mennesker at genopbygge et samfund. Men i en død metropol langt derfra venter Nul, Faderen til De Tolv. Han er fyldt op af had, et had, som først vil blive slukket, når han har tilintetgjort Amy, menneskehedens eneste håb. Forude venter den absolut sidste kamp mellem lys og mørke."

○ Den første ○ De tolv ○

Spejlbyen er sidste bind i Justin Cronins nervepirrende vampyrtrilogi, og jeg er så glad for, at jeg endelig har fået den læst. Den er nemlig en vellykket afslutning på serie, som jeg har nydt at læse.

Efter at have overvundet og udslettet De Tolv og deres viraler, begynder de overlevende mennesker, så småt at genopbygge et samfund. Det tager tid, og der er mange udfordringer undervejs, men langsomt begynder små samfund at blomstre og frygten for natten (og viralerne) begynder at aftage. Men det er ikke alle der er sikre på at det hele er overstået, og de arbejder på en risikabel plan, der måske kan redde dem.

Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte denne anmeldelse. Det er lidt af et bittersødt farvel til en fremragende serie, for jeg er faktisk ikke helt klar til at sige farvel og tak. Forfatteren har sendt mig på en følelsesmæssig rutsjebane tur igennem tre bøger og det har været fantastisk. Heldigvis kan jeg jo altid genlæse serien igen.

Romanen har et stor tidshop, hvor vi springer 20+ år ud i fremtiden. Det her serien gjort flere gange før og det har fungeret fint, men denne gang sker det for vores hovedpersoner Peter & co. Jeg skulle derfor lige finde ind på livet af dem igen, og lære nogle af dem at kende på ny igen. Der sker mange ting på 20+ år. Det trak lidt min læseoplevelse ned for et kort øjeblik, men jeg forstår også godt hvorfor at forfatteren har valgt at gøre det. Og jeg må bare sige at historien stod så meget stærkere bagefter. For jeg føler virkelig med de her karakterer, og hvad de går igennem af både gode og onde ting.
Timothy Fanning er den sidste store skurk, og derfor kommer vi også til at lære mere om hans baggrund, da han stadig var menneske. Det er som sådan fint nok, men efter min mening blev der brugt lidt for mange sider på det. Hvis der var blevet skåret en smule af, havde hans fortælling stået desto skarpere.

Spejlbyen er en fortælling om kærlighed, venskab, svigt, overlevelse og håb. Der er højintens spænding, og følelsesladede scener, hvor man hvisker "åh nej" for sig selv. Der er også uhygge og gys, som der efter min mening skal være i en dystopisk roman. Det behøver det ikke at være af den blodige slags. Det må også meget gerne være på det mere psykologiske plan. Spejlbyen har begge former for uhygge, og det er et rigtig godt miks efter min mening.

Justin Cronin er en eminent historiefortæller, der forstår at fastholde sit publikum fra første side. Igennem serien har han kastet mange bolde i luften, og han har formået at fange dem alle igen. Han skriver afsindigt godt, og man flyver simpelthen igennem de 800 sider.

Man kan læse Spejlbyen for dens skildringer af mennesker og man kan læse den for den neglebidende spænding og uventede twists.
Og hvis man elsker dystopiske fortællinger om menneskets kamp for overlevelse, vil man højst sandsynligvis også elske Justin Cronins trilogi. Den får i hvert fald min varmeste anbefaling.

4/5 stjerner

Titel: Spejlbyen // Originaltitel: The City of Mirrors
Forfatter: Justin Cronin
Serie: The Passage #3
Orginalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet: 24. marts (denne udgave) / oprindelig udgivet 31. oktober 2016
ISBN: 9788711543689
Sideantal: 837