[Stormflod er en anmeldereksemplar fra forfatteren // Ursiderne er et anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Der foregår hele to 24 timers readathons i weekend, nemlig det halvårlig Dewey's 24 Hour Readathon samt ReopenReadathon.
Dewey's 24 Hour Readathon har jeg deltaget i flere gange efterhånden, så det er blevet en rigtig dejlig tradition. Det starter kl. 14 lørdag eftermiddag og slutter igen kl. 14 søndag.
ReopenReadathon foregår på Instagram, da det er @bogdoktor og @blossomingreading, der står bag det. Det starter kl. 9 lørdag morgen og slutter igen kl. 9 søndag morgen.
Jeg er nok mest tilbøjelig til at starte kl. 9, da det frigiver en hel masse tid om søndag, som jeg forhåbentlig kan bruge i haven, hvis vejret er med mig.
Jeg har i hvert fald planer om at læse en hel del i løbet af weekenden, og at gøre det mens andre læser på samme tid, er bare mega hyggeligt og motiverende.
Jeg har forberedt en lille tbr stak, som jeg håber at få gjort et solidt indhug i. Den består både af korte og længere bøger. Jeg satser med at starte med de korte bøger, og der kan ske ændringer undervejs, alt afhængig af, hvad jeg har lyst til at læse.
- Come Tumbling Down af Seanan McGuire (206 sider) er det femte bind i Wayward Children serien. Endnu en gang følger vi Jack og Jill, og jeg er meget spændt!
- 9 fra de ni verdener af Rick Riordan (168 sider). Jeg har læst den lille samling af historier fra Magnus Chase universet, men jeg har lyst til en genlæsning efter at jeg genhørte trilogien sidste år.
- Stormflod af Eva Munk (131 sider), er første bog i en trilogi, der fokuser på miljøet, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med den.
- Ursiderne af Nanna Foss (443 sider) har jeg også læst før, og jeg glæder mig til at genbesøge Nasrin. Jeg tænker at hendes historie kan holde mig vågen, når øjnene begynder at blive tunge.
- Tilbage til Izola af Christina Bonde (336 sider). Et af mine læsemål er at færdiglæse flere serier, så det vil være rart snart at kunne krydse denne af fra min liste.
- Night Shift af Stephen King (488 sider). Jeg har ingen intentioner om at læse hele denne bog i løbet af de 24 timer, men det kunne være rart at få startet på den.
Jeg glæder mig til nogle hyggelige timer, hvor jeg bare skal koncentrerer mig om at læse. Jeg kan mærke at det er tiltrængt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar