Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 1. april 2021

Marts 2021


Marts var en virkelig mærkelig måned for mig. På den ene side glædede jeg mig over at foråret er på vej, mens jeg på den anden side blev jeg ramt af en solid omgang forårstræthed (som jeg ikke vidste eksisterede, før en kollega fortalte mig om det). 
Så jeg har on and off været en kende træt i løbet af måneden, men der har heldigvis også været plads til gode ting. Jeg deltog blandt andet i Tome Topple Readathon, og det har givet mig blod på tanden til at læse flere murstensromaner.
_________

Jeg fik ikke læst alle de bøger, som jeg gerne ville. Min koncentration smuttede flere gang, og så var det altså nemmere for mig at se Netflix og YouTube. Jeg fik læst 14 bøger, hvoraf 3 bøger blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 4.561 sider.

Den længste bog jeg læste var A Court of Mist and Fury 626 sider, mens den korteste var Alder60 sider.

De bedste læseoplevelser var A Court of Mist and Fury (jeg elsker den bog!), GeminiderneAkkanas Gåde samt 100 Hugs.

Jeg elsker Tove Ditlevsens digte og har læst dem flere gange, men jeg kunne simpelthen ikke med hendes noveller. De sagde mig absolut intet, og jeg er virkelig træt af, at jeg ikke kunne lide dem. Jeg har et par af hendes romaner stående, så dem vil jeg forsøge mig med på et tidspunkt.

Månedens største overraskelse var The King of Crows. Jeg var ikke vild med alt, hvad der skete i bogen, men det var en virkelig god afslutning på en spændende serie.
_________

Det er dejligt at april starter med påskeferie. Det trænger jeg til. Jeg skal læse, skrive, hygge og slappe af.
Jeg håber på at blive færdig med mine husprojekter i april (i hvert fald de store af dem - der er jo altid noget at lave når man har hus). 
Og så skal jeg i haven.


Læste bøger:
Teddy Vork: Ex (lydbog)
Klaus Hagerup & Lisa Aisato: Pigen som ville redde bøgerne 
Peter Qvortrup Geisling: Naturen på recept: Din mentale sundhed er lige udenfor
Louise Nyholm Kallestrup: Heksejagt - 1589 (100 danmarkshistorier #38) 
Chris Riddell: 100 Hugs 
Libba Bray: The King of Crows (The Diviners #4) (lydbog) 
Mona Østerlund: Gå - få mere gang i din hverdag
Tove Ditlevsen: Samlede noveller
Sarah J. Maas: A Court of Mist and Fury (A Court of Thorns and Roses #2)
Nanna Foss: Geminiderne (Spektrum #2) (anmeldereksemplar)
Cornelia Funke: Inkheart (Inkworld #1) (lydbog)
Tim Burton: The Melancholy Death of Oyster Boy
Boris Hansen: Akkanas Gåde (Panteon-sagaen #2) (anmeldereksemplar)
Suresh I.S. Rattan: Alder (Tænkepauser #45)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar