"Verden består af lys og mørke, men mørket vinder indpas. Allerede nu har det overtaget landet Karawia og dets indbyggere, som det kontrollerer med sin ondskab. Menneskene er langsomt, men sikkert, ved at fortrænge alt, der har med lys og magi at føre, og lysets folk, ainatunari, kan ikke længere leve i fredelig symbiose med dem, men må bo langt inde i De Frie Skove bag deres magiske grænser. Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, et sidste bevis på kærligheden. der engang var mellem de to racer. I et kapløb mod tiden drager Enilia ud fra sin hjemby, hvor hendes bror, Elior, har efterladt hende, så han kan deltage i krigen. På vejen møder hun to ainatunari. Men kan hun stole på dem, når hun skal holde hemmeligheden? Hemmeligheden, profetien om hende og Elior, som kan betyde liv eller død, ikke bare for dem, men for alle, der lever i lyset."
Lysets datter og jeg var desværre ikke et særlig godt match. Jeg havde set frem til at læse den, og jeg læste den faktisk også rimelig hurtigt taget i betragtning af, at den er over 400 sider, men det var mere en frustreret læsning end noget som helst andet.
Enilia er jani, halvt menneske og halvt aniatunari. Hvad er en aniatunari? Jeg er faktisk ikke helt sikker. De er vist høje, har lysende øjne (måske?), og kan leve flere liv, men derudover aner jeg det ikke. Mørkets væsner er vist en art skyggefolk, men igen det er ikke særlig meget beskrevet. Og det er min første udfordring med bogen. Jeg savner noget mere detaljeret worldbuilding. For det første vil det være rart med med et kort, så man vidste hvor tingene lå i forhold til hinanden (bog 2 har et kort - så yeah!). For det andet ville jeg gerne have nogle flere definitioner og beskrivelser af de forskellige væsner, for det var alt for diffust for mig. Der er meget infodump i starten, men det gør ikke en særlig klogere på den verden man er i.
Den store trussel er ligeledes meget diffust, og føles bestemt ikke særlig truende. Så jeg følte aldrig rigtig at der var noget på spil for karakterne, selvom Enilia prøvede at piske en stemning op flere gang.
Hovedpersonen Enilia skal forestille at være 23 år, men hun føltes som en på 13 år. Hun gør uovervejet ting flere gange, hun bliver taget til fange hele tiden, og hun fortæller sin store hemmelighed til den første, den bedste, fordi hun ved at vedkomne ikke vil sige det videre... Du har kendt vedkomne mindre end en dag, og hun er den del af dem, der har taget dig til fange, så hvordan fanden kan du stole på hende uden videre??
Og så er der selvfølgelig også et kærlighedsplot med både en sjælemage (en man har elsket igennem flere liv) og en fangevogter, som hun forelsker sig i. Hun har kendt begge disse mænd mindre end en dag, og så bliver hun forelsket i dem, og de i hende. Men hun føler sig ikke værdig nok til at blive elsket af nogen, så det går lidt frem og tilbage utallige gange. Kærlighedsplottene fylder alt, alt for meget, og de er alt for instalove efter min smag. Jeg kørte fuldstændig træt i dem.
Der mangler spænding og fremgang i handlingen. Der sker nærmest ingen handlingsmæssige ting i løbet af de 400 sider, eller det kommer i hvert fald meget i klumper her og der, i stedet for at være spredt jævnt ud. Der sker mange tanke- og følelsesmæssige ting i Enilias hoved, men det kører i ring og er gentagende, så der mistede jeg interessen. Og så irriterede Enilia mig flere gange, så det hjalp ikke rigtig på sagen.
Sproget er til gengæld fint. Det er poetisk og flydende, og gjorde at jeg læste bogen hurtigere end forventet.
Selvom Lysets datter ikke er en bog for mig, giver jeg stadig bog 2 et skud for at se om den kan noget for mig. Hvis ikke bliver serien højst sandsynligt en dnf for mig.
1,5/5 stjerner
Titel: Lysets datter
Forfatter: Louise H.A. Trankjær
Serie: Syvstjernesagaen #1
Sprog: dansk
Forlag: Superlux
Udgivet: 17. september 2020
ISBN: 9788793796249
Sideantal: 439
Ingen kommentarer:
Send en kommentar