"In a strange little home built into the branches of a grove of trees, live three robots--fatherly inventor android Giovanni Lawson, a pleasantly sadistic nurse machine, and a small vacuum desperate for love and attention. Victor Lawson, a human, lives there too. They're a family, hidden and safe.
The day Vic salvages and repairs an unfamiliar android labelled "HAP," he learns of a shared dark past between Hap and Gio-a past spent hunting humans.
When Hap unwittingly alerts robots from Gio's former life to their whereabouts, the family is no longer hidden and safe. Gio is captured and taken back to his old laboratory in the City of Electric Dreams. So together, the rest of Vic's assembled family must journey across an unforgiving and otherworldly country to rescue Gio from decommission, or worse, reprogramming.
Along the way to save Gio, amid conflicted feelings of betrayal and affection for Hap, Vic must decide for himself: Can he accept love with strings attached?"
In the Lives of Poppets er den første roman af TJ Klune, som jeg har læst, men det bliver bestemt ikke den sidste - hvilket er meget heldigt, da jeg har flere af hans romaner stående på hylden ;)
Giovanni Lawson er opfinder og androide. Han har bygget et hjem i skoven, hvor han bor sammen med hans søn Vic, og to robotter, som Vic har reddet fra den lokale skrotplads. De to robotter er Rambo, som er en neurotisk lille støvsuger og Nurse Ratched, som er en sociopatisk sygeplejerskerobot med en meget sort galgenhumor og en forkærlighed for at bore.
Vic er anderledes end de andre, da han er et menneske, og det kan være farlig i en verden af robotter og androider. Det bliver tydeligt, da Vic finder en skadet androide ved navn Hap, som han sætter sig for at reparerer, og som får konsekvenser for den lille familie.
In the Lives of Puppets er inspireret af Pinocchio af Carlo Collodi, og det kan man tydeligt mærke, når man læser romanen. Klune fortolker og genskaber den gamle historie og gør den til sit eget. Han bruger elementer såsom den ensomme opfinder, Den Blå Fe og hvalen, men det hele optræder med et twist eller to.
Desuden foregår det hele i en post-apokalyptisk verden, hvor det er androider og robotter, der styrer verden, og menneskeheden er reduceret til Vic.
Jeg kan rigtig godt lide den verden som Klune har skabt, for den giver mulighed for at udforske, hvad menneskelighed betyder. Er det kun mennesker der har det eller kan andre også have det? Der er også fokus på følelser og minder, og hvordan de både påvirker og skaber os. Karakterbeskrivelserne er også virkelig gode, troværdige og levende. Jeg havde i hvert fald ikke lige forventet, at jeg ville komme til at holde så meget af en flok robotter, men det skulle vise sig at de var svære at modstå.
Klunes skrivestil er inddragende, smuk og flydende. Dialogen er knivskarp, og jeg elsker banteren/drillerierne imellem karakterne.
In the Lives of Puppets er en hjertevarm fortælling med fokus på selvvalgt familie, venskab, kærlighed og menneskelighed, der er sat i en mørk dystopisk fremtid med folkedrab og fascisme.
Det er en smuk og medrivende roman, som jeg på det varmeste kan anbefale.
5/5 stjerner
Titel: In the Lives of Puppets
Forfatter: TJ Klune
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Tor
Udgivet: 25. april 2023
ISBN: 9781529088021
Sideantal: 418
Ingen kommentarer:
Send en kommentar