"When Alex Easton, a retired soldier, receives word that their childhood friend Madeline Usher is dying, they race to the ancestral home of the Ushers in the remote countryside of Ruravia.
What they find there is a nightmare of fungal growths and possessed wildlife, surrounding a dark, pulsing lake. Madeline sleepwalks and speaks in strange voices at night, and her brother Roderick is consumed with a mysterious malady of the nerves.
Aided by a redoubtable British mycologist and a baffled American doctor, Alex must unravel the secret of the House of Usher before it consumes them all."
Alex Eastons barndomsven Madeline Usher er døende, og Easton tager derfor til Ushers forfaldne gods. Madelines bror, Roderick, er tydeligt mærket af søsterens sygdom. Der sker underlige ting i og omkring godset, Madeline vandrer rundt om natten og taler nærmest i koder, lægen Denton aner ikke hvad hun fejler, og Roderick hører mystiske lyde fra væggene. Ukendte svampe bryder frem, dyrelivet opfører sig yderst mærkeligt, især harerne, og snart er Easton dybt indblandet.
Inspirationen fra The Fall of the House of Usher af Edgar Allen Poe er meget tydelig, men T. Kingfisher formår til fulde at skabe sin helt egen historie. Jeg elsker den gotiske atmosfære, som er virkelig veludført. Den er stemningsfuld hele vejen igennem, og herlig creepy, når historien har behov for det.
Og det er en historie, der får de små nakkehår til at rejse sig. Den har en snigende uhygge, som bygger op til det endelige klimaks, og så har den nogle ret klamme scener.
Karakterne er spændende og fremstår levende. Jeg holdt især af Easton og den lidt excentriske Miss Potter, som har en stor kendskab til svampe, og som var en engelsk lady med ben i næsen og bestemt ikke bange for at sige sin ærlige mening.
What Moves the Dead er utrolig velskrevet, og jeg holder meget af T. Kingsfishers sprog. Det er en medrivende bog, som man sluger på ingen tid, men hvor historien bliver siddende i én længe efter. Den er til at alle som elsker en fortryllende god gotisk fortælling, hvor tingene måske ikke er helt som man tror. What Moves the Dead får en stor anbefaling fra mig, og jeg glæder mig meget til at efterfølgeren udkommer i februar.
5/5 stjerner
Titel: What Moves the Dead
Forfatter: T. Kingfisher
Serie: Sworn Soldier #1
Sprog: engelsk
Forlag: Tor Nightfire
Udgivet: 12. juli 2022
ISBN: 9781250830753
Sideantal: 176
Ingen kommentarer:
Send en kommentar