Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 12. september 2024

Nye bøger #106 - tilføjelser i august


[Indeholder anmeldereksemplarer]

August bød på 10 nye tilføjelser til reolen. De er en blanding af anmeldereksemplarer og subscriptions boxes. Jeg har forsøgt at holde lidt igen, da det lige om lidt er Fantasyfestival (hvor jeg også skal forsøge at holde igen...), og derudover er jeg ved at lave en liste over nogle af udgivelser, der kommer i efteråret, som jeg gerne vil læse.
Lad os starte med anmeldereksemplarerne.


Pramdrageren af Martin Wangsgaard Jürgensen & Jacob Holm Krogsøe er duoens tredje udgivelse sammen, og det er en historisk roman med et twist, og så foregår den i Randers. Bogen er modtaget fra 2 Feet Entertainment.
Forglemmigej er Teddy Vorks nyeste udgivelse, og jeg glæder mig til at sætte tænderne i den, når aftnerne bliver mørkere og længere, for jeg ved at der er garanti for et godt og stemningsfuld gys. Bogen er modtaget fra Kandor.


Jeg modtog en pakke med fire bøger fra Calibat.
Jeg havde kun forventet Madeleine og alt det der kunne gå galt - begyndelsen af Eva Munk, som jeg glæder mig utrolig meget til at læse.
Men pakken indeholdte også følgende børnebøger:
Katten, der ville skide på det hele af Emil Blichfeldt & Tom Kristensen, Arl møder Pirk af Camilla Wandahl & Bjørk Matias Friis samt Robotben på afveje af René Toft.


Jeg vil slutte af med de fire bøger, som jeg har modtaget fra Illumicrate og FairyLoot. To af dem havde jeg hørt om før, og jeg havde dem allerede på min tbrliste, så det var fedt at de månedens udvalgt. De to andre havde jeg ikke hørt om før, men de lyder spændende, og som altid er der jo kælet for detaljerne.

Bøgerne var The Phoenix Keeper af S. A. MacLean, Mistress of Lies af K.M. Enright, Long Live Evil Sarah Rees Brennan samt The Eyes Are the Best Part af Monika Kim.

tirsdag den 10. september 2024

Program for Fantasyfestival 2024


September er lig med Fantasyfestival for mig og mange andre nørder, og lige om lidt slår Esbjerg Bibliotek dørene op til dette års udgave. I år er temaet Portaler, og jeg glæder mig til at se, hvordan det bliver udfoldet i løbet af festivalen.

Jeg har som altid nærstuderet programmet, men i år vil jeg altså prøve at give mig selv noget mere luft, så jeg kan gå rundt og nyde stemningen. Det ser måske ikke sådan ud, når man ser mit program for især lørdag, men jeg har ikke lyst til at blæse rundt for at nå det hele, så jeg prioriterer de foredrag, hvor jeg har bestilt billet (*), samt uddelingen af Dansk Fantasy Pris. Jeg vil selvfølgelig også gerne nå de andre foredrag, for de lyder spændende, men nu for vi at se, hvad der kommer til at ske i weekenden.


LØRDAG
10.30-10.45: Åbningstale - Fortællertrappen (Bibliotek)
11.00-11.30: Under motorhjelmen på arbejdet med De glemte vogtere - Monsterarkivet (Esbjerg Byhistoriske Arkiv)
12:30-13:00: Dansk Fantasy Pris - Fortællertrappen (Bibliotek)
13:15-14:00: Hekseri: Den store bog om magi - Mørkekammeret (Huset)
14:15-15.15: Romantasy - Vanaheim (Esbjerg Museum)*
15:45-16:30: Evelyn Skye - Alkymistens Tårnværelse (Biblioteket)*


SØNDAG
10.30-11.15: Skriv aldrig fantasy - Mødesalen (Musikhuset Esbjerg)*
12.30-13.15: Witcheren, monstrene og slavisk overtro - Magiarkivet (Esbjerg Byhistoriske Arkiv)


Ses vi til Fantasyfestivalen?

torsdag den 5. september 2024

Stridsmand af Jacob Hedegaard Pedersen

"Storstad har været belejret i årevis. Byens indbyggere har længe dukket hovederne og frygtet det værste. Sult og sygdom hærger. Belejrerne har ligeledes problemer. Lediggang og skørlevned gør tiden lang og slagsmålene mange.

Derfor beordrer bjergmændenes leder, Vigfus Folkvard, belejringen afsluttet efter midvinternatten. Storstad skal stormes, byens modstand knuses. Indenfor murene arbejder Aliestors Orden for at holde angriberne ude, mens de desperat håber på at blive undsat.

Flere fremmede er på vej mod byen, hver især af deres egne grunde. En mand med en bjørn, en sørgende dværg og et muntert drikkelaug er blot nogle af dem, der søger mod kampens midte."


Krigsmager ○ 

Stridsmand er andet bind i trilogien Krigen, hvor krigens væsen bliver undersøgt fra forskellige vinkler. Jeg var ikke så begejstret for den første bog, Krigsmager, og var derfor meget spændt på om 2'eren ville falde mere i min smag. Og det gjorde den - til dels.

Der også gået et stykke tid fra slutningen af første bog og til starten af anden. Det vigtigste er, at Guderne nu går rundt i Verdenen og krigen nærmer sig fra flere fronter, og påvirker flere forskellige folkeslag. Det er den klassiske kamp mellem de gode og de onde, men det er bare ikke helt nemt at finde ud af, hvem der er hvem.

I romanen møder vi en ny række karakterer, hvor nogle af dem har været hovedpersoner og bipersoner i den første bog, mens andre er helt nye bekendtskaber. Dværgen Wilhelmina var min yndlingskarakter fra 1éren, men hun er desværre ikke med (af grunde jeg ikke kan afsløre uden af spoile). Og desværre var der ikke rigtig nogle af de nye hovedpersoner, der rigtig fangende min interesse. 
Vi følger dværgen Birge, ridderen Honsour, munken Albrecht sammen med hans drikkelaug, Sofran der har tilknytning til bjergmændene, ridderen Löfsticke samt den mystiske Sædemand.

Honsours kapitler fandt jeg meget langtrukne. I det første af hans kapitler, bliver det beskrevet, hvordan han forelsker sig i en kvinde, som sidenhen rejser væk. Han tager derfor ud på en rejse for at finde hende igen og erklære sin store kærlighed. Jeg fandt det kedeligt og urelevant. Jeg havde ikke brug for en kærlighedshistorie midt i al krigen.
Den anden ridder, Löfsticke, var arrogant og bedrevidende. Han gik ikke særlig meget op i at tage hånd om andre folks lidelser, og var mildest talt ikke særlig ridderlig.
Sofrans historie og jagt på Birge var til gengæld mere interessant. Birge havde slet ikke samme rygrad som Wilhelmina, og han traf nogle sjove valg undervejs.
Albrecht og drikkelauget havde deres øjeblikke, men mosescenen var jeg ikke så vild med.
Jeg kunne godt have tænkt mig at der havde været nogle flere kapitler med guderne, nu hvor de kan gå rundt i Verdenen. De var nærmest ikke med, hvilken jeg synes var en stor skam for handlingen. Det kunne have været rigtig interessant at følge de forskellige guders færden. Jeg håber, det bliver anderledes i den sidste bog.

Ligesom med 1'eren synes jeg tempoet i handlingen er alt for langsomt. Bevares der sker ting og sager hele tiden, og der var nogle scener, som jeg synes var meget fede, men jeg kunne godt have tænkt mig noget mere fremdrift. Igen bliver det lidt af en kamp, at tygge sig igennem 600+ sider.
Til gengæld var jeg glad for at der ikke var særlig mange voldtægter med i denne bog. Fortællingen har stadig sine mørke og brutale øjeblikke, men det var rart ikke at få overgreb smidt i ansigtet i tide og utide.   

Stridsmand er en fin efterfølger til Krigsmager. Jeg var i hvert fald bedre underholdt denne gang, selvom jeg stadig finder handlingen en smule langtrukken, men den har skam også sine øjeblikke. 


2,5/5 stjerner

Titel: Stridsmand
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Serie: Krigen #2
Sprog: dansk
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 15. september 2023
ISBN: 9788771715446
Sideantal: 627

mandag den 2. september 2024

August 2024


Jeg startede august med at holde min sidste uges sommerferie. Det var skønt. Jeg var hjemme og besøge mine forældre, og vi var blandt andet til rovfugleshow ved Silkeborg, samt en tur på Hjerl Hede. Begge dele var gode og spændende oplevelser. Derudover gik jeg mange ture med min mor og hendes hunde, og hygget med resten af familien.
Så var det tilbage på arbejde, hvor der har været travlt med mange spændende ting. 
Mit overskud efter arbejde, har desværre ikke været så stort, så jeg er ikke kommet i mål med nogle af mine projekter endnu. Men nu håber jeg, at det er ved at vende, så jeg kan få færdiggjort nogle af mine projekter.
_________

I august læste jeg 20 bøger, hvoraf 3 af dem blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 4.581 sider.

Månedens længste bog var Babel 570 sider, mens den korteste bog var Alene 60 sider.

Månedens bedste læseoplevelser var: 
Babel var en meget interessant læseoplevelse. Den var slet ikke som jeg havde forventet, og det var ikke en roman, jeg læste særlig hurtigt, men den bed sig fast i mig.
Middlegame og The Me You Love in the Dark var nogle gode genlæsninger. Sig det! er som sådan også en genlæsning, da jeg tidligere har læst den på engelsk, men nu er den kommet på dansk. Det er en virkelig stærk og barsk fortælling, som jeg kan anbefale.
Alva i mørket var også en interessant tegneserie, og jeg kunne rigtig godt lide det univers, som forfatteren har skabt.  

Pigen fra havet var som sådan ikke dårlig, og jeg kunne rigtig godt lide tegnestilen, men historien gik alt for hurtigt, og jeg var skuffet over at den sprang over nogle ting, som jeg gerne havde set udfoldet noget mere.

Fugl Fønix var slet ikke en bog for mig. Den var alt for overfladisk, og jeg blev aldrig fanget af den.


Serier i august: 
Færdiglæste serier:


Igangværende serier: (som enten forfatteren skriver videre på eller som er afsluttet)
Natteravn 2 af Sarah Feddersen Thomsen
Chew 1 af John Layman & Rob Guillory
Møgmis 4 af Sophie Souid & Thomas Hjorthaab
Alchemical Journeys 1 af Seanan McGuire
Lightfall 2 af Tim Probert


DNF:


Anmeldelser i august:

_________

Fantasyfestivalen nærmer sig med hastige skridt, og jeg glæder mig virkelig, virkelig meget! 
Andre planer for september er at videre med nogle af mine projekter, såsom at male min udestue færdig og få styr på mit bibliotek. Jeg vil også gerne gå nogle ture (gerne hver dag), og så har jeg selvfølgelig en stor stak bøger, som jeg gerne vil læse.   


Læste bøger:
Elena Ferrante: Forladte dage (lydbog)
Sara Ejersbo: Fugl Fønix
Majbrit Ravnholt Cramer: Sanjategnet
Sarah Feddersen Thomsen: Der er mere macchiato hvor den kommer fra (Natteravn #2)
John Layman & Rob Guillory: Taster's Choice (Chew #1)
Amal El-Mohtar & Max Gladstone: This Is How You Lose the Time War (lydbog)
Rikke Sand Andersen: Alene
Molly Knox Ostertag: Pigen fra havet
Sofie Riise Nors: Jeg var din muse
Sophie Souid & Thomas Hjorthaab: Himmel og helvede! Død som en sild! (Møgmis #4)
Aksel Studsgarth & Daniel Hansen: Alva i mørket
Laurie Halse Anderson & Emily Carroll: Sig det!
Kenneth Bøgh Andersen & Lars Gabel: Skæbnemageren
Skottie Young & Jorge Corona: The Me You Love in the Dark
Lars Kramhøft & Tom Kristensen: Fordærvet
Cecilie Blaksted: Challenge metoden
Seanan McGuire: Middlegame (Alchemical Journeys #1) (lydbog)
Haidar Ansari: Institutionaliseret
Tim Probert: I fuglens skygge (Lightfall #2)
R.F. Kuang: Babel