Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 21. april 2016

Read-A-Thon forberedelse - foråret 2016



På lørdag d. 23 april er det endelige her: det halvårlige Dewey's 24 Hour Read-A-Thon. Det er et læsemarathon, hvor man læser i 24 timer. Man tilrettelægger helt selv sit døgn, om man vælger at læse non-stop eller få noget søvn, når øjnene ikke længere kan holde sig åbne. Og man vil koncentrerer sig om en stor bog eller læse mange små. Kort sagt der er frit valg på alle hylder. Det vigtigste er at have det sjovt.
I Danmark starter læsedøgnet klokken 14 og slutter igen 24 timer senere klokken 14 søndag d. 24.

Det er første gang at jeg deltager "officielt" med tilmeldelse og det hele. Jeg har deltaget "uofficielt" i et par år nu, men i år bliver alligevel anderledes, fordi jeg nu har denne blog, samt er kommet med på både Tvitter og Instagram, Jeg regner at det vil ændre det sociale aspekt for mig, men det er stadig læsningen, der har den største prioritet.

Jeg har derfor nøje udvalgt en bunker bøger som jeg vil hygge mig med på lørdag. Bunken består (i skrivende stund) af 9 bøger med et samlet sideantal på 1649. Det er ikke sikkert at jeg når dem alle, og det kan også ske at jeg vælger at læse nogle andre af mine bøger. Det kommer helt an på hvilket læsehumør jeg er i på lørdag.

Jeg har valgt forholdsvist korte bøger, for jeg kan godt lide at læse mange bøger under et Read-A-Thon. Min tbr bunke er en blanding af romaner, 2 novellesamlinger og en graphic novel (måske smutter der en ekstra ind på selve dagen). Jeg har også gået efter en variation i mine bøger. Jeg har både valgt horror, genfortællinger af klassiske eventyr samt børnebøger.


De udvalgte bøger:

  • Amelia Atwater-Rhodes: In the Forest of the Night (Den of Shadows #1)
  • Jack London: The Call of the Wild
  • Serena Valentino: The Beast Within
  • Begyndelser - en antologi
  • Sarah Pinborough: Charm (Tales from the Kingdoms #2)
  • Grady Hendrix: Horrorstör
  • April Genevieve Tucholke (edi.): Slasher Girls & Monster Boys
  • Coralie Bickford-Smith: The Fox and the Star
  • Joe Hill & Gabriel Rodriguez: Crown of Shadows (Locke & Key #3)

På bloggen vil jeg oprette et indlæg, der vil blive opdateret løbende under Read-A-Thon'et med øjebliksbilleder og tanker om de bøger jeg får læst. På Instagram og Twitter vil jeg benytte mig af hashtagget #readathon.
Jeg glæder mig til lørdag!


4 kommentarer:

  1. Rigtig god læselyst P :) Bliver så hyggeligt ^^

    SvarSlet
  2. Spændende læsestak! Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn.

    SvarSlet