FairyLoots tema for juli var Tricksters, så jeg var meget spændt på, hvad der ville gemme sig i boksen.
Det første som dukkede op i boksen var dette tinkrus med skriften "I have to go to my mind palace", som jo selvfølgelig er fra tvserien Sherlock. Det er et fint lille krus, som jeg er sikker på kommer til gavn i efterår- og vintermånederne. Det er et eksklusivt krus fra FictionTea Designs, der også sælger bogmærker.
De næste to ting jeg fandt var bodylotion inspireret af Loki fra Thor. Igen et eksklusivt produkt, denne gang fra Geeky Clean. Jeg har endnu ikke åbnet den, så jeg ved faktisk ikke hvad den lugter af, men den bliver kaldt Essence of Trickster.
Den anden ting var Harry Potter spillerkort, med Hogwarts tema. Jeg mener at da er fra Pottermore, men er ikke helt sikker. Men de er virkelig fine.
Den næste ting er noget jeg aldrig har set i en boks før, nemlig en ovnhanske. Den er smykket med forskellige symboler omhandlende spådomskunst. Men det var da en ganske sjov ting.
Der var også et bogmærke fra Six of Crows kaldet Terrible Truths og designet af Lexy Olivia. Og så var der også art print med et Harley Quinn citat: "It doesn't matter who brooke you down - what matters is who made you smile again". Den er designet af Miss Phi.
Så har vi så småt arbejdet os ned til bogen, men inden da er der FairyScoop som blandt andet indeholder et interview med bogens forfatter, samt et brev fra forfatteren og FairyLoot indholdskort og bogmærke.
Dette var min anden FairyLoot boks, og jeg synes også at denne var meget gennemført. Der var nogle rigtig fine ting med denne gang, som jeg glæder mig til at tage i brug og så selvfølge få læst bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar