Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 15. august 2017

Udyret af Peternelle van Arsdale

"Alys er ikke almindelig. Hun kan mærke en sælsom forbindelse til Udyret, der lurer i skovene. Hun kan mærke en endnu stærkere samhørighed med de to smukke søstre, der hjemsøger landsbyerne og æder folks sjæle.
Men hvem er Alys? Er hun et godt menneske? Eller en ond skabning? 
Alys forsøger at skjule sine evner, men hun ved, at Udyret aldrig giver op, Det gør sjæleæderne heller ikke. Hvad vil de med hende?"


[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Alys er en ung pige, der bor i en lille landsby, som sskoven støder op til. Alys har problemer med at sove, og en nat, hvor hun går tur ude på engene, møder hun to højst besynderlige tvillingesøstre. De gør ikke Alys noget, men går imod landsbyen. Næste morgen finder Alys alle de voksne døde, mens børnene er blevet skånet. Tvillingesøstrene er ikke mennesker, men derimod sjæleædere og det er dem der er skyld i de voksnes død. Børnene kommer til at bo i en nabolandsby, men farerne er bestemt ikke drevet over.

Det første der fangede min opmærksom ved denne bog var dens cover og titel. Coveret er meget stemningsfuldt, mystisk og en smule dyster, og jeg blev simpelthen suget ind i den. Jeg faldt for titlen, fordi den ligeledes signalerer noget dyster, uhyggeligt og mystisk på en meget enkel måde.

Jeg blev fanget af skrivestilen. Og jeg nød at læse bogen langsomt. Beskrivelserne var meget eventyragtige og til tider herligt dystre:
"Dette var sskoven, som mødre og fædre advarede deres børn om, det, som alle historierne handlede om, det sted, hvor mareridtet blev udklækket, Det var kun en sskov, fortalte Alys sig selv, ikke anderledes end enhver anden. Alligevel forekom den hende mørkere end nogen sskov, hun nogensinde havde været i før. Grenene filtrede sig sammen over hende, og rødder flettede sig ind i hinanden for hendes fødder. Stammerne lod til at vride og bøje sig omkring hende, inviterede hende ind og lukkede sig bag hende. Det var som at blive opslugt."
Jeg synes dog, at historien have mere nerve i første halvdel af historien. Den var mere uhyggelig og man vidste ikke altid hvad der ville ske på næste side. Den var skam spændende hele vejen igennem, men jeg synes den blev lidt ujævn til tider i den sidste halvdel. Den mistede lidt af sin nerve og uhygge, hvilket var lidt af en skam. Men det er stadigvæk en meget interessant historie og karakterer. Den rejser også nogle interessante temaer om at være anderledes, identitet og hvad frygt kan gøre ved en.

Jeg er glad for at have læst Udyret. Den er meget stemningsfuld og eventyragtig, og den overraskede mig da også indimellem undervejs.


3,5/5 stjerner

Titel: Udyret / Originaltitel: The Beast is an Animal
Forfatter: Peternelle van Arsdale
Serie: -
Sprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: 1. februar 2017
ISBN: 9788711563724
Sideantal: 319

Ingen kommentarer:

Send en kommentar